Det er sjældent, man hører om det, for vi – medierne – skriver stort set aldrig om det. Men spilbranchen har rimelig forrygende tider herhjemme.
De seneste tal viser, at branchen i 2014 voksede sig til en milliardindustri (omsætning på 1,12 milliarder kroner i 2014) og nu har nogenlunde samme omsætning som tv- og filmproduktionen. Og væksten har været enormt eksplosiv. Hele 36 procent
Det skyldes blandt andet Kiloo Games og SYBO Games, der har haft en massiv global succes med ‘Subway Surfers’, der udkom i 2012.
Og succesen er så massiv, at spillet i 2015 var det mest downloadede spil. Overhovedet. På verdensplan. Altså foran ‘Candy Crush’ og ‘Temple Run’ og andre internationale megahit. Det viser AppAnnies 2015-oversigt.
2016 tegner også til at blive et interessant år for den danske gamingindustri. Vi har et nyt ‘Hitman’ i vente fra IO Interactive, der tegner til at blive et dramatisk nyt take på den gamle slipseklædte lejemorder.
Læs også: Det originale ‘Metal Gear Solid’ i knivskarp grafik ligner et spil, vi gerne spille