Sort topmodel dropper karrieren – træt af racisme

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


»Jeg kan ikke længere bekymre mig om alle de falske mennesker og løgnene. Mit liv er for kort til alt det drama«.

Sådan skrev den australsk/sudanesiske model Ajak Deng i går på sin Instragram, samtidig med at hun annoncerede, at hun var færdig med modebranchen. I stedet vil hun nu flytte tilbage til Australien og leve det liv, hun fortjener – et rigtig liv, som hun skrev.

Deng har siden hun startede som model i 2008 arbejdet for brands som Louis Vuitton, Marc Jacobs og Jean Paul Gaultier. Senest har hun været model i butikskæden Barneys’ kampagne, der er skudt af Bruce Weber.

Ajak Deng i Barneys New York-kampagnen
Ajak Deng i Barneys New York-kampagnen

Selv om hun ikke direkte siger det i sin afsked, så er racisme en meget mulig motivation for hendes exit. Hun har nemlig tidligere udtalt sig om racisme i modebranchen. I 2014 tweetede hun for eksempel, at hun var blevet droppet af Balmain, fordi hun var sort.

»Jeg ved, at mange sorte modeller hellere vil slikke røv end at være ærlige, men ved I hvad? Jeg er fucking ligeglad«, skrev hun efterfølgende, før hun slettede sin Twitter-konto.

Dengs beslutning kommer lige efter de racistiske kommentarer, der fulgte i kølvandet på MAC Cosmetics Instagram-billede under New York Fashion Week af den ugandiske model Aamito Stacie Lagums læber med en af deres læbestifter på (se nedenfor).

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Som Dazed skriver, så er det ikke første gang, Aamito har været udsat for den slags, men hun klarer sig igennem det ved at elske sig selv.

»Jeg er sort. Jeg er afrikansk, og lige så sikkert som solen, hver en centimeter af mig er smuk«, sagde hun til Dazed.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af AJAK DENG (@ajak_deng) den


Lige før Deng kastede håndklædet i ringen, lagde hun også et billede på Instagram med en ’Black Models Matter’-taske. Tasken og bevægelsen, der altså lægger sig op ad #BlackLivesMatter, blev startede sidste år af en anden mørk model Ashley B. Chew. Og det ser desværre ud til, at der stadig er meget at kæmpe for.

Læs også: Lady Gaga og Patti Smith hylder New York i butiksreklame

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af