Spiltrailer: ‘Star Wars Battlefront’ stormer Jabbas palads med to nye karakterer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Traileren til udvidelsespakken Outer Rim til ‘Star Wars Battlefront’ demonstrerer de to nye karakterer Greedo og Nien Nunb og to nye områder. Det drejer sig om et fabriksområde på lavaplaneten Sullust og om Jabbas Palads på Tatooine.

Derudover får man som spiller adgang til fire nye våben og et adrenalin-boostende Star Card. Endelig introducerer udvidelsen også et nyt spil-mode, hvor man skal forsøge at tilvejebringe en værdifuld last fra Jabbas palads.

Traileren runder af med at stille det eviggyldige spørgsmål: Hvem skød først? Han eller Greedo? Udvidelsen kommer i morgen 22. marts og den kræver, du har Season Pass til ‘Star Wars Battlefront’.

Læs også: ‘Battlefront’ introducerer udvidelsespakke med nye lokationer – og Jabba

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af