Det næste kapitel i det episodisk opdelte ‘Hitman’ indledes 31. maj, hvor spillere kan få lov at forlyste sig med snigmord i Marrakeshs gader. Som de to andre kort – Paris og Sapienza – er målet at henrette to mål i byens snørklede gader gennem alt fra markedspladser til lukkede ambassader.
‘Hitman’ har virkelig fået noget substans at dykke ned i efter seneste episode Sapienza, der har affødt den ene perlerade af mord efter den anden.
Oven i hatten på Marrakesh får man igen muligheden for at få ugentligt opdaterede mål og nye udfordringer.
Læs også: ’Hitman’s anden episode byder på en cocktail af biovåben og badedyr