Metallica skal sælge klassiske italienske jakkesæt – helt ny retning for Brioni

Metallica skal sælge klassiske italienske jakkesæt – helt ny retning for Brioni

Det lå i kortene, at det italienske luksusmærke var klar til forandring, da den australske street style-kendis og tidligere modeansvarlige på MyTheresa, Justin O’Shea, i marts blev ansat som ny kreativ direktør.

O’Shea har nemlig ingen designerfaring, men er kendt for sin maskuline stil, der ofte omfatter jakkesæt. På den måde er er det i forlængelse af hans egen stil, at Metallica nu er blevet offentliggjort, som de første kampagnemodeller for Brioni under O’Sheas styre. Det skriver Business of Fashion.

Brioni_metallica

Mens store dele af herremoden udfordrer maskuliniteten og skaber flere feminine looks som blandt andre Gucci og Louis Vuitton, der befinder sig i samme luksuskategori, som Brioni, så får O’Shea altså lov til at gå i en modsat retning.

Brioni_metallica3
Og det er der sikkert mange Wall Street-typer, der ligesom Christian Bales karakter i ‘The Big Short’ elsker dobbeltpedal, som vil blive glade for. Men der er garanteret også mange, der synes, at det er en ret komisk parring, Brioni er ude i.

James Hetfield, Lars Ulrich, Kirk Hammett og Robert Trujillo er skudt i sort/hvid iklædt sorte og hvide smoking-sæt, mens der også er sluppet et billede af Hetfield i et jakkesæt, der ligner noget, O’Shea selv ville tage på.

Justin O’Shea
Justin O’Shea

Det bliver spændende at se, hvordan O’Shea følger op på den nye retning, når Brioni viser en ny kollektion den 4. juli under haute couture-modeugen i Paris.

Læs også: Vetements genfinder modesamarbejdets betydning – baserer kollektion på 18 collabs, inklusiv Brioni

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af