Novelist har lavet det fedeste denimsæt i samarbejde med Joyrich

Novelist har lavet det fedeste denimsæt i samarbejde med Joyrich

Grime-rappere kan noget med stil – og det er ikke kun Skepta. Det beviser Novelist nu for alvor med sit nye samarbejde med det amerikanske streetwear-mærke Joyrich.

Den 19-årige rapper mødte Joyrich-bagmanden Tom Hirota for to år siden til en fest, som den danske designer Astrid Andersen holdt i forbindelse med herremodeugen i London, og de klikkede.

»Jeg kan virkelig godt lide Joyrich på grund af de farverige og joviale temaer. Jeg vidste, at jeg ville designe mit eget tøj på et tidspunkt, og Joyrich var de rigtige mennesker at arbejde sammen med for mig, fordi vores ideer passer sammen«, siger Novelist ifølge en pressemeddelelse.

novelist_joyrich7 
Det er dog ikke det L.A.-baserede brands farver, Novelist fokuserer på i samarbejdet. Tværtimod er det to denimsæt i mørkeblå og hvid.

»Min (musikalske, red.) historie er baseret på at være hårdt arbejdende og ægte over for den engelske stil, så tøjet ligner workwear, men har også et genkendeligt sportswear-look. Når man ser kollektionen signalerer den at være klar til at få udrettet noget. Det kunne være hvad som helst«, siger Novelist til i-D.

novelist_joyrich11 
Samarbejdet inkluderer en vest med store lommer, en anorak med elastik i kanterne og et par jogging-agtige bukser med elastik i kanten og snøre i livet. Lynlåse skaber fine detaljer på både anoraken og bukserne, ligesom Novelists signaturlinje ‘Mmm Yeh’.

Det er streetwear, men med en enkel og eksklusiv kant. Minikollektionen kommer eksklusivt til salg i den engelske tøjbutik Ejder, der ligger ved Underground-stationen Old Street, men også har en webshop. Priser og releasedatoer er endnu ikke offentliggjort.

Læs også: Denim er blevet high fashion – er Vetements årsagen?

novelist_joyrich 
novelist_joyrich2 
novelist_joyrich3 
novelist_joyrich4 
novelist_joyrich5 
novelist_joyrich6 
novelist_joyrich8 
novelist_joyrich9 
novelist_joyrich10 
novelist_joyrich12 
novelist_joyrich13 
novelist_joyrich14

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af