Anmeldelse: Danske ‘Inside’ er en mesterlig, mørk perle
Danske Playdead forsøger med Inside at aflive myten om den notorisk svære toer, og følger efter kult-succesen ‘Limbo’ fra 2010 i både format, stil og kvalitet med et smukt designet, unikt og underspillet produkt, der i høj grad står ud fra dets samtids konkurrenter. ‘Inside’ er en bevægende oplevelse mere end et hæsblæsende spil, og er ulig alt hvad der ellers er på hylderne i dag.
‘Limbo 2’?
Playdead blev pludselig det nye sort da de i 2010 bragede igennem spilindustriens hitlister med ‘Limbo’: Et spøjst spil som formidlede en særegen historie i sort/hvid ved hjælp af påfaldende få pixels.
‘Inside’ er ikke en direkte efterfølger, men man skal ikke længere end til hovedmenuen førend ligheden er slående. Den samme bløde pensel har med få farver og endnu færre bogstaver malet et univers hvor informationerne er få, men man aldrig er i tvivl om hvad man skal. Meningen med ‘Inside’, såvel som ‘Limbo’, er simpel: Løb mod højre, og undgå at dø.
I ‘Inside’ bevæger man sig igennem skræmmende og foruroligende områder som en lille trøjeklædt dreng uden andet forsvar end et moderat løbe-tempo og nogle fornuftige hop til enten højre eller venstre. Hvorend man bevæger sig hen, er der fare på færde: Hvadenten det er livsfarlige faldhøjder eller drabelige vagthunde skal man hele tiden holde tungen lige i munden for ikke at blive sendt tilbage til forrige checkpoint.
Det simple grafiske og lydmæssige udtryk gør oplevelsen intens og trykkende idet Playdead mesterligt jonglerer med lyssætninger, forgrund/baggrund og atmosfærisk baggrundslyd for at danne et helhedsindtryk som suger spilleren ind allerede på bare et par minutter.
De få bevægelsesmuligheder virker aldrig forsimplede som i for eksempel klassiske Mario-spil eller lignende, Med de detaljerige animationer fremstår de levende og dynamiske, og giver hele tiden et indtryk af en livagtig og realistisk virkelighed, som man chanceløst skal navigere igennem.
Uforklarligt uhyggeligt
‘Inside’ fortsætter en af tidens store trends og sløjfer den klassiske historiefortælling til fordel for en række mystiske og indtryksfulde scenarier, hvorudfra man så selv må stykke en handling eller narrativ sammen. Den slidte ‘red prinsessen fra dragen fordi du er prinsen på den hvide hest’-fortælling er pist væk og tilbage er en række oplevelser uden forklaring eller baggrund.
Hvor man kunne tro, at dén tilgang til spildesign ville medføre et hult og udtryksløst produkt er ‘Inside’ beviset på det modsatte. I de 4-5 timer ‘Inside’ varer er man naglet fast til skærmen og spændingen og uhyggen fra spillet er tommetyk og hamrende effektivt designet.
‘Inside’ leger med alt det uhyggelige og forkerte: Mennesker og dyr, der opfører sig alt andet end forventeligt eller er ukuelige forhindringer, der på barbarisk vis vil slå hovedpersonen ihjel.
Playdead har endnu en gang en ung dreng i hovedrollen i et af deres spil. Det uden tvivl bevidste valg giver en tung skyldfølelse hvergang man gør en fejltagelse og drengen må bøde med sit liv. At se hovedpersonen, et umiddelbart uskyldigt og uspoleret barn, drukne, blive bidt ihjel af hunde, falde flere etager ned og lande i en klump af lemmer med et uhyggeligt udramatisk “plomp!” er brutalt og skræmmende på en ublodig og horror-agtig måde. Det er forkert.
Legen med det forkerte og forbudte er med til at gøre ‘Inside’ til en oplevelse, der gør og kan langt mere end hvad der ellers rager op i spil-landskabet for tiden.
Mere af det samme?
Til trods for at præmisserne er de samme, så er ‘Inside’ heldigvis meget mere end bare fortsætteren til ‘Limbo’. ‘Inside’ tager afsæt i mekanismerne og historiefortællingen (eller mangel på samme) fra Playdeads forrige hit, men udbygger og udvider i alle retninger.
‘Inside’ er et mesterligt bevis på at selv mindre studier (Playdead tæller ca. 25 ansatte) kan skabe spil, der både hitter og har noget på hjerte. Playdead viser med ‘Inside’, at det lille danske firma sagtens kan være med i samme liga som de helt store spillere;
‘Inside’ er i sagens natur ikke ligeså grafisk tungt som eksempelvis ‘Call of Duty’s nyeste titler eller ligeså stort som det sidste nye ‘Grand Theft Auto’. Men det har noget på hjerte, og studiet bag viser stort overblik og indsigt i egne evner ved at designe et spil der hele tiden fungerer og fænger, og tydeligt bærer præg af masser af kærlighed i udviklingsprocessen.
Fuldt hus til danske Inside og studiet bag, Playdead.
Godt
+ Stærk grafisk stil
+ Effektiv stemning
+ Unikt i både design og format
Skidt
– Få spilmekanismer
– Kort spilletid
– Jeg ville gerne have haft mere.