For godt en måned siden deaktiverede ‘Star Wars’-stjernen Daisy Ridley sin ellers populære Instagram-konto uden nogen forklaring. Derefter blev der stille. Rygtet gik på, at hun havde mærket et pres fra våbenfortalere efter en umiddelbart harmløs kommentar om våbenkontrol, hvilket i sidste ende skulle have fået hende til at vælge Instagram fra. Det er dog ikke hele forklaringen, gjorde hun klart under et interview til Student Academy Awards i Los Angeles.
Her siger hun godt nok, at hun følte et pres over at være på Instagram, men i højere grad, fordi hun følte, mediet tvang hende til at udlevere sig selv hele tiden.
»Jeg følte et pres over at være på det. Jeg var sådan, ‘jeg bliver nødt til at poste, oh my god, der er gået så mange dage.’ Det har faktisk været rart ikke at være på det«, sagde hun blandt andet.
»Jeg er 24. Jeg har stadig masser af growing up to do. Jeg skal stadig selv forholde mig til en masse personligt. At det skal projekteres til millioner af mennesker, der kigger med, er en slags ekstra pres.«
Hun afviser dog ikke, at hun kunne finde på at vende tilbage en dag.
Læs også: Efter udtalelser om våben: Har Daisy Ridley forladt Instagram efter chikane?