Sloganet for bh-mærket Berleis nye sportskampagne er Do It For Yourself, og det må man sige, at tennisstjernen gør i den medfølgende reklamevideo. Til et cover af Billy Idols ‘Dancing With Myself’ gør Serena Williams netop det.
»For mig betyder ‘do it for yourself’, at du gør noget, du virkelig tror på, og altid har din egen ryg. Det vil altid være en masse mennesker, som ikke tror på, at du kan gøre det, og prøver at holde dig fra at opnå dine drømme, men jeg tror på, at det er vigtigt at gøre alt i dit liv for dig selv. I enden opnår man også de bedste resultater på den måde«, siger Williams blandt andet i en interviewvideo på Berleis website.
Og resultatet er altså en befriende løssluppen tennisspiller i dansestudiet, hvor hun er halvt ‘Flashdance’, halvt Teyana Taylor i ‘Fade’ og bare fuldt ud medrivende.
Læs også: Se Teyana Taylor i sassy musikvideo til Kanye Wests ‘Fade’