PewDiePie undskylder nazi-jokes og kalder samtidig medier »motherfuckers«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter den bølge af bagslag som gamingvloggeren (blandt meget andet) PewDiePies “ironisk nazistiske” jokes og referencer har givet, har han nu officielt sagt undskyld via sin YouTube-kanal. Hele miseren startede, da han i Wall Street Journal blev beskyldt for antisemitisme og nazisympati, blandt andet ved at betale fattige i tredjeverdenslande for at poste videoer, hvor de fremviser skilte med teksten »death to all jews«.

I den 11 minutter lange video herover indleder han med at forklare, hvordan han længe har været i et modsætningsforhold til mainstreammedierne, som han mener frygter ham og hans slags. Han beskylder ligeledes Wall Street Journal for at have en agenda ved at kritisere hans indhold. Og runder af ved at sige »prøv igen, motherfuckers«.

Han siger dog undskyld for måden, han udtrykte sig på, som han anerkender stødte mange. Han holder dog stadig fast i, at man kan joke om alt og at det kun var måden, han gjorde det på, der var gal.

Efter The Wall Street Journal “fandt” ni videoer, der fremstiller ham som nazisympatiserende er hans kontrakt med det Disney-ejede The Maker Studios og YouTubes betalingsgren YouTube Red blevet opsagt.
 

Læs også: Disney cutter samarbejdet med PewDiePie efter han bragte »nazi-relaterede« billeder

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af