‘Injustice 2’: DC-helte og skurke får endelig deres shine i overgearet, men flot spil

Skolegårdens ældgamle diskussion er afgjort: Batman har tævet Superman og smidt ham i fængsel. Selvfølgelig kommer der en ny gruppe af superskurke og truer jordens ve og vel, og Batman må genoverveje fængslingen af sin super-bro altimens han prøver at samle et superhold af superhelte til at tæve superskurkenes superteam.

‘Injustice 2’ er fortsættelsen til ‘Injustice: Gods Among Us’ fra 2013, begge af Netherrealm Studios (‘Mortal Kombat’-serien) som indkasserede lunkne anmeldelser.

Opfølgeren følger dog ingenlunde i fodsporene på sin forgænger og er på alle måder et stærkt spil.

Klassisk superhelte-action

Har du set ‘Superman vs. Batman’? Det fordummende følelsesflade forsøg på et Hollywood-hit med de to ikoniske superhelte i hovedrollerne? Det har Ed Boon og resten af holdet bag ‘Injustice 2’ heldigvis ikke.

‘Injustice 2’ tager ikke sig selv specielt seriøst, men strikker i stedet en klassisk superhelte-føljeton sammen, hvor venner bliver fjender, fjender bliver venner, de døde genopstår og alle har underbukserne udenpå tøjet. Plotlinjen skæres over i 13 kapitler med hver deres hovedperson(er), der fungerer som introduktion til de fleste af spillets 32 karakterer.

Kapitlerne er skrevet som små selvstændige historier, der allesammen understøtter hovedplottet, som man det meste af tiden kun ser udfolde sig i spillets cutscenes mellem hvert kapitel. De mindre historier er skrevet med en rød tråd, men er samtidig tro mod karakterernes historiske og narrative ophav: Green Arrow er charmerende flabet, Harley Quinn er rundt på gulvet, opmærksomhedssøgende og enormt selvbevidst, Batman er kedelig og gumpetung, og The Flash er lidt for kæk i forhold til hvor sej han egentlig er.

Historierne er velskrevne, sjove, uddybende og spændende for både nørder og casual fans, men fremfor alt andet er de flotte. ‘Injustice 2’ har nogle af spilhistoriens bedste og mest livagtigt animerede karakterer hvor særligt ansigtsudtrykkene er længder over, hvad andre har kunnet præstere (*host* ‘Mass Effect Andromeda’ *host*). ‘Injustice 2’ sparker døren ind til det helt store cinematografiske selskab hvor ‘Uncharted’- og ‘Metal Gear’-serien har siddet på tronen.

Det nye gamemode, Multiverse, er prikken over i’et i det overflødighedshorn af indhold som Netherrealm har strikket sammen. Her bliver regler, historier og forventninger drejet i alle mulige forskellige retninger alt efter hvilken af de mange planeter/baner man rejser til. Her kan man for eksempel ende i at besejre en ond Superman kun med projektilangreb eller Batman og fire af hans medsammensvorne kun med kast eller lignende. Som belønning for sine strabadser modtager man små krøller til kampagnens plot, masser af gear, grej og loot.

Loot og lir

‘Injustice 2’ er ligesom forgængeren skåret efter ‘Street Fighter’-modellen. Modstandere er læst i en to-dimensionel fejde med mulighed for masser af kombinationer. Ingen 3D-lir som ‘Tekken’ og ‘Soul Calibur’, men det til trods mangler spillet aldrig dybde i sine pugilistiske dueller. Kampsystemet har en enorm dybde og kompleksitet, og ‘Street Fighter’-nørder vil meget hurtigt finde sig til rette med zoning, juggles og en imponerende liste af moves.

Alle karaktererne har deres egne ultra-moves, der spiller meget på karakterens baghistorie. For eksempel griber The Flash fat i kraven på sin modstander og løber så hurtigt at han trækker dem med på en tidsrejse til først Egypten, hvor han smadrer dem ind i Sfinksens næse og dernæst til kridttiden hvor nærmeste T-Rex får en kindhest med The Flashs modstander. Det er små-dumt og mister glansen efter den første håndfuld gange, men indtil da er det en fest hver gang superheltenes superkræfter står i fuldt flor med al den farverige pomp og pragt som hører sig til DC-universet.

Kampene har oveni hatten får loot-drops og rollespilselementer, hvor man kan udstyre de forskellige helte med grej og outfits som rykker ved karakterernes stats. Det giver en klar følelse af progression, udvikling og opgradering, når man ser sin yndlingskarakter ikke kun stige i rang, men også få bedre og bedre udstyr som gør Superman eller Batman endnu stærkere. Man kan så tage sin opgraderede karakter og kæmpe mod kammeraternes tilsvarende over-pumpede superhelte for at se, hvem der har grindet ‘Injustice 2’ allermest. Selvfølgelig er der også turnerings-rettede gamemodes uden ekstra-grej og opgraderinger.

Det stramme og finpudsede kampsystem klarer også online-testen. I et par dusin kampe oplevede vi én kamp med en smule lag, ellers var det en pletfri oplevelse mod spillere fra det meste af kloden. En sand fornøjelse når man er vant til det hakkende og skrantende online-system fra ‘Street Fighter’.

Endelig dom

‘Injustice 2’ rammer rigtig mange ting lige smasken og fanger en balance mellem et hyperkomplekst og samtidig lettilgængeligt fighting-spil: Både nytilkomne fans af digitale tæsk og erfarne gamere vil finde sig til rette i et af spillets facetter. De fleste nyere fighting-spil fokuserer i høj grad på multiplayer- og turnerings-elementerne, men ‘Injustice 2’ serverer en toplækker kampagne ved siden af den medrivende multiplayer og krydrer det hele med et dragende rollespilssystem som nok skal holde hardcore fans ekstra beskæftiget i lang tid.

‘Injustice 2’ er det bedste fighting-spil i flere år. Den behagelige indlæringskurve og de mange fængende elementer i gameplayet er med til at sikre mange timers rigtig solid underholdning. DC-universet serveres charmerende og tro mod ophavet, og hvadend man er til de nyere Netflix-serier eller de gamle 90’er-tegnefilm er der masser af anerkendende nik til fans af karaktererne. ‘Injustice 2’ er et supergodt superheltespil.

---

Godt
+ Kampagnen er fremragende
+ Tilgivende indlæringskurve med højt til loftet
+ Masser af charmerende små detaljer

Skidt
– DC-universet mangler lidt Marvels kant
– Man fanges hurtigt i et grind for mere loot
– Man får tæsk når man går online