Nicki Minaj er i promo-mode. I aften lander der hele to nye numre fra hendes side, ‘Barbie Tingz’ og ‘Chun-Li’, når hun besøger Apple Musics Zane Lowe. Så handler det om at få opmærksomheden drejet sin vej – og det har Nicki ingen problemer med.
Ud over kryptiske tweets og stærke nye promobilleder forud for singlerne tog stjernen i går til Staples Center i Los Angeles for at se L.A. Lakers spille mod byrivalerne Clippers, og man kan vist roligt sige, at ingen tager til en basketballkamp som Nicki.
Hendes futuristiske dominatrix-look var designet af Michael Ngo og gik all-in med lakeret læder, sølv frakke og flere store klikbælter. Det hele blev accentueret af et par nittebeklædte stilletter fra Balenciaga – som hun i øvrigt havde travlt med at fortælle var meget sjældne.
Looket lå meget godt i forlængelse af, hvad vi kender fra den aldrig kropsforskrækkede rapper, der også poserede i et stærkt Fendi-look som opvarmning til ‘Chun-Li’-tracket.
Læs også: Se den farverige retrovideo til Quavo og Nicki Minajs ‘She For Keeps’