Vi skal ikke kunne sige, om det er på grund af pengemangel, garderobeplads eller bare en forkærlighed for genbrugstanken, men Kesi har i hvert fald besluttet sig for at oprette en slags onlinegenbrugsbutik, hvor han løbende vil sælge ud af sit tøj. I aftes oprettede han derfor en nye Instagram-profil, hvor han løbende vil sætte tøj til salg. Den nyhed delte han via en Story på sin almindelige profil.
Og på bare 14 timer har hans Kesisalg-profil fået flere end 3.000 følgere, hvor af flere viser store interesse for at købe nogle af de 22 varer, rapperen har sat til salg. En skriver sågar »samlede pris på det hele?«.
Blandt tøjet finder man blandt andet flere ting fra Supreme, også deres samarbejde med The North Face, ligesom han har ting fra Stone Island, Adidas x Alexander Wang og Soulland – og priserne virker yderst rimelige.
Læs også: Her er Københavns bedste vintage- og secondhandbutikker