Ugens bedste sneaker-nyheder – mere ‘Game of Thrones’, Pride og hvide sommersko

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Off-White klar med nye sneakers

Virgil Abloh er ustoppelig. Designerens næste Nike-samarbejder (i den uendelige strøm af dem) bliver Waffle Racer og Zoom Terra Kiger 5. Rygtebørsen Py_rates siger, at den første skulle lande i maj, selvom det virker urealistisk. Til gengæld skulle tre colorways af Zoom Terra Kiger 5 med tilhørende løbetop og tights komme i salg den 27. juni.


Begge modeller dyrker et vildt look med piggede ydersåle og trail-agtige snøresystemer, mens de også bære flere af Ablohs kendetegn fra ‘The Ten’-samarbejdet, som plastikskiltet og den lille, orange tag.


Og så er det interessant, at Nike og Abloh har valgt den omdiskuterede sydafrikanske verdensmester på 800 meter, Caster Semenya, som kampagnemodel for Zoom Terra Kiger 5-samarbejdet. Endnu et politisk træk fra Nikes side. Semenya blev for et par uger siden dømt til ikke at måtte stille op som kvinde (selvom det er, hvad hun er), fordi hun naturligt har et højt testosteronniveau.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Foot Locker Europe (@footlockereu) den

Adidas og ‘Game of Thrones’ fletter fingre igen

Der har været rift om verdens største tv-serie op til finalesæsonen. Adidas har allerede sluppet en UltraBoost-linje med fokus på de største familier og spillere ‘Game of Thrones’. Nu skulle der dog være endnu en sko på vej, en AM4GOT Speedfactory.


Footlocker teasede den i sidste uge, og Py_rates mener at have billeder af skoen, der skulle komme i salg allerede i morgen. Vi ved dog ikke, om det også gælder Danmark. Modellen er altså lavet på Adidas’ såkaldte robotfabrikker Speedfactory, der også tidligere har lavet nogle AM4-modeller til storbyer som London og New York.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Supplying Girls With Sneakers (@nakedcph) den

Sacais Nike Blazer Mid lander

Vi har lige fået deres LDV Waffle Daybreak, og nu lander anden og sidste del af samarbejdet mellem Nike og Sacai. Blazer Mid-silhuetten deler den samme dobbelt op-designtilgang, som vi så på Waffle-sneakeren, hvilket skaber nogle af de meste unikke redesigns, vi har set i år.

Herhjemme får Naked den på hylderne, men deres raffle er desværre allerede lukket, men du kan prøve lykken hos engelske END.

Alexander Wang klar med ny opsigtsvækkende sneaker

Ja, okay, hvis du synes, at denne Futureshell virker bekendt, så er det, fordi den tidligere hed Turnout BBall, og altså har været en del af Wangs Adidas-samarbejde, men nu lander den i to nye colorways, hvor det især er den sølvgrå, der vækker opmærksomhed.


Den er eftersigende inspireret af en tidligere colorway af Adidas Kobe 1, og nu er det altså kvinderne, der sigtes efter (skoen går kun op til størrelse 42). Logoet på anklen er vendt på hovedet, som vi efterhånden kender det fra det fortsatte samarbejde. De to sneakers kommer i salg i nat sammen med resten af den ny kollektion, og de står til 1.999 kroner.

Monokromt bud på Asics

For et par uger siden kunne vi vise billeder af brandet GmbH’s takeAsics GEL-Kayano 5 OG, og nu er der landet info om releasedatoen. Naked sætter nemlig de tre monokrome colorways til salg på torsdag den 30. maj til 1.500 kroner.


Og det er forfriskende at se så nedtonede bud på en voluminøs 90’er-model, når vi efterhånden er blevet vant til, at mange brands kæmper om at bruge flest farver.

Adidas 3D-printer derudaf

Det tyske brands Futurecraft-linje med den iøjenfaldende 3D-printede mellemsål vokser og vokser, samtidig med at priserne er blevet lidt mere menneskelige, selvom man stadig skal om på den anden side af 2.000 kroner for at være med. Nu lander en opdateret version af AlphaEdge 4D, hvor det primært er overdelen, der har fået en overhaling i kraft af nogle forstærkende plastikelementer, som sikkert skal skabe mere stabilitet og support.

Sneakersnstuff har både en sort og hvid colorway til salg den 31. maj. De koster 2.299 kroner.


Ugen efter, den 8. juni, lander en endnu vildere version af skoen, når Adidas fortsætter sit samarbejde med Parley for the Oceans, firmaet der skaber tråd ud af plastik fra verdenshavene. Resultatet er en trippelgrøn colorway, der netop matcher den 3D-printede mellemsål. Den skulle komme til salg igennem Adidas’ sneaker-app.

Adidas Torsion Comp

Adidas går all-white

Der er bare et eller andet med hvide sneakers og sommer – også selvom det ofte er ret upraktisk, i hvert fald hvis man gerne vil holde det hvide look. Måske er det derfor, Adidas nu klargør en helt serie af hvide colorways af nogle af deres mest klassiske modeller.

Adidas Supercourt

Mens Naked umiddelbart får Rivalry Low, Supercourt og Torsion Comp på hylderne, så har engelske END. også Superstar, Stan Smith, SC Premiere, A.R. Trainer, Nizza Hi, Supercourt 90s og Continental 80 i hvid.

Adidas Rivalry Low

De koster mellem 750 og 1.050 kroner og har alle en knækket hvid sål for at give et mere vintage-agtigt look.

En lynlås gør forskellen

Det var en af de mest markante nye modeller fra Adidas sidste år, og nu er de klar med en fin update, der ligger sig op af tidens tekniske detaljer og udendørsflirt. Snøresystemet er nemlig skiftet ud med en lynlås, mens undersålen har fået mere bid. Naked sætter Falcon Zip, som den passende hedder, til salg den 1. juni til 1.000 kroner.

Mere CELL fra Puma

Arkiverne er guld værd for de store sportsbrands. For Puma betyder det for eksempel, at de relancerer den ene CELL-model efter den anden. Senest har vi fået CELL Alien OG, som Rezet Store har til 900 kroner.


Samtidig er der kommet CELL Stellar, som godt nok er en ny model, men der er altså primært tale om en redesignet overdel, som er en anelse mere nedtonet end for eksempel Alien OG. Den har Naked, og den koster også 900 kroner.

Pride-følelse hos Adidas

Jeg har det stadig ambivalent, når alle mulige brands kommer tromlende én gang om året og viser deres støtte til LGBTQ+-miljøet med diverse Pride-kollektioner. Men rent designmæssigt kan denne Ozweego-sneaker noget. Adidas har taget modellen, der primært er kendt fra Raf Simons-samarbejdet, og givet sålen de velkendte regnbuefarver. Den bliver sat til salg den 1. juni, hvor 43einhalb har den til 900 kroner.

Fra løbesko til hverdag

Vi er efterhånden vant til, at sportsmærkerne laver sko, der primært er til hverdagsbrug, eller at vi som forbrugere tager sportssko ind i vores almindelige garderoberotation. Nu har Nike dog taget en populær løbesko, deres Zoom Vaporfly, og givet den et mere, ja, hverdags-agtigt look. Overdelen på Vapor Street PEG SP er vandtæt, har læderdetaljer, mens jordfarverne minder og mange trail-silhuetter.


Naked har de to første colorways på hylderne, og de koster 1.300 kroner.

Læs også: Generationskamp i sneaker-verdenen? Vi tog pulsen på Sneaker Banquet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af