Ifølge en rapport fra Buzzfeed arbejder Facebook på en udgave af Instagram til børn under 13 år.
Efter afsløringen kom frem, bekræftede Instagram-chef Adam Mosseri, at de lige nu kigger på mulighederne for en udgave af appen, hvor forældre har kontrol over børnenes indstillinger.
Kids are increasingly asking their parents if they can join apps that help them keep up with their friends. A version of Instagram where parents have control, like we did w/ Messenger Kids, is something we’re exploring. We’ll share more down the road.
— Adam Mosseri 😷 (@mosseri) March 18, 2021
Det er ikke første gang, at Facebook tager et af deres mest populære produkter og gør det børnevenligt.
Tidligere har de gjort det med Messenger Kids, hvilket også agerer som inspiration for Instagram til børn, forklarer en talsmand til The Verge:
»Vi udforsker muligheden for at introducere en forældrestyret oplevelse på Instagram, som kan hjælpe børn med at holde sig opdateret med deres venner, opdage nye hobbyer og interesser samt andre ting«.
Det er i dag ikke tilladt at bruge Instagram, hvis man er under 13 år. Det er dog muligt at komme udenom denne begrænsning.
Facebook har tidligere mødt voldsom kritik for deres håndtering af unge på deres platforme, især på grund af deres manglende indgriben overfor mobning og chikane.