TikTok sælger deres mest virale videoer med stjerner som Lil Nas X

TikTok sælger deres mest virale videoer med stjerner som Lil Nas X
Lil Nas X. (Foto: PR)

Kryptokunst boomer i 2021, og nu træder TikTok ind på det lukrative marked med ‘TikTok Top Moments’.

Kollektionen består af såkaldte NFT’er – digitale kunstværker – der indeholder én unik samt flere begrænsede udgaver af platformens mest virale og ikoniske videoer.

Blandt videoerne finder man Rudy Willinghams efterhånden legendariske video med Lil Nas X, hvor 81 klip af musikeren er sat sammen i en sekvens, så han bevæger sig i takt til ‘MONTERO (Call Me By Your Name)’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@rudy_willingham

81 frames printed, cut and shot in camera! Happy Pride Month everybody! #lilnasx #pridemonth #foryourpride #prideanthems

♬ MONTERO (Call Me By Your Name) – Lil Nas X

Lil Nas X-kollektionen er den første ud af flere, som TikTok løbende vil sætte til salg. Ud over hitmageren vil der også være virale klip fra Gabby Poarch, Curtis Roach og Gary Vaynerchuk samt andre populære TikTok-personligheder.

Det er værd at understrege, at selve rettighederne til klippene ikke følger med i købene. Der er derimod tale om en vis form for internethistorie, som du kan få fingre i.

Det kræver dog, at du er hurtig nok og har penge nok – for samlingerne vil formentlig hurtigt blive opsnappet af ivrige samlere, der ikke tager højde for de voldsomme priser på kryptokunst.

‘TikTok Top Moments’ kan købes med kryptovalutaen Etherum fra den 6. oktober, hvorefter en ny kollektion vil blive udbudt hver uge.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af