Ubarmhjertigt spil skildrer danskernes kamp mod nazisterne under 2. verdenskrig
Det er ikke fordi, at vi ligefrem mangler spil om 2. verdenskrig.
Et hurtigt blik på Wikipedia-siden dedikeret til netop dette afslører, at hundredvis af titler i mange genrer allerede har behandlet den blodigste konflikt i moderne historie.
Det er da også let at forstå, hvorfor spiludviklerne drages. For nazister er en af de få grupperinger, som de fleste mennesker er rørende enige om, at man har carte blanche til at skyde.
Men efter ’Call of Duty’, ’Wolfenstein’, ’Medal of Honor’ og hvad der ellers findes af højspændte muskelspil med svulstige navne, kunne man forledes til at tro, at perioden var godt og grundigt dækket, når det kommer til interaktiv fiktion.
Det er dog ikke tilfældet, hvilket det lille danskudviklet spil ‘Gerda: A Flame in Winter’ er et godt bevis på.
Atypisk nazi-opgør
Til forskel fra 98 procent af spillene om 2. verdenskrig indtager du i ‘Gerda: A Flame in Winter’ ikke rollen som benhård og skydegal nazi-jæger.
I stedet sættes du i skoene på en højst utraditionel rolle som en dansk-tysk kvinde, der er uddannet sygeplejerske, og som det meste af krigen har holdt lav profil.
Men i februar 1945 bliver hun pludselig direkte involveret i aspekter som modstandsbevægelsen, forfulgte jøder og Gestapo, da hendes mand viser sig at være modstandsmand og derfor arresteres for angiveligt at have bombet den lokale fabrik, der i øvrigt ejes af en nazisympatisør.
Gerda kommer hjem, ser blodet i indkørslen og løber desperat ind i stuen, hvor ægtemanden Anders tilbageholdes af Gestapo-officeren Stahl, som allernådigst lader hende pleje Anders’ friske sår.
I andre spil ville man her begynde at pløkke nazister, men Gerda er ikke nogen uovervindelig dræbermaskine – hun er en sygeplejerske, der er håbløst i undertal og rædselsslagen for sin mands liv.
Det understreges på en både morsom og meget selvbevidst vis, da man får bedriften ’William J. Blazkowicz’ (hovedpersonen i ’Wolfenstein’), hvis man forsøger at samle en køkkenkniv op i stedet for at hente førstehjælpskassen.
Ubarmhjertige valg
Hvad der herefter sker, skal ikke afsløres her, men lad det være sagt med det samme, at ‘Gerda: A Flame in Winter’ ikke har fløjlshandsker på, når det kommer til at træffe valg.
Du kan ikke nå alt, du kan ikke hjælpe alle, og du må leve med konsekvenserne af dine handlinger.
Det er en af de mest intelligente og effektive tilgange til spil om krig, hvilket minder om det polske spil ’This War of Mine’ – en anden spilperle, som understreger spillerens sårbarhed, krigens grusomhed og kompleksiteten af at være menneskelig.
Selve spilmekanikken i ‘Gerda: A Flame in Winter’ kan bedst sammenlignes med et rollespil, hvor Gerda har tre færdigheder: medfølelse, indsigt og klogskab.
Disse kan veksles til positive udfald i situationer, hvor kroejere skal overbevises om at skjule flygtninge, eller soldater lokkes til at se den anden vej.
Trioen af evner opnås igennem Gerdas dagbogsskrivning, hvilket er en udmærket idé, der dog spænder lidt ben for en sand rollespilsoplevelse, når man forsøger at regne ud, hvilken af de tre muligheder for at reagere på plottets udvikling, der resulterer et point i ’medfølelse’ frem for ’klogskab’.
En nuanceret historie
I løbet af spillet bevæger du dig rundt i rå, men egentlig meget indtagende, miljøer, indsamler ressourcer som rationeringsmærker eller smertestillende medicin, og navigerer i Gerdas forhold til grupperinger og personer.
Hvis du skriger »Nazisvin!« ad den snuskede soldat Reinhardt (og det ville du gøre ret i, for det er han), skader det både dit forhold til Reinhardt selv og Wehrmachten.
Men det kan også bide dig i røven senere, for et godt forhold til Gestapo kunne muligvis spare Anders for yderligere tortur eller få dig igennem en vejspærring.
Det tilføjer en interessant dimension til en historie om 2. verdenskrig, for enhver i dag ville jo sige, at de uden tøven havde sprunget togskinner og smuglet jøder.
Men igennem ‘Gerda: A Flame in Winter’ kan spillets narrativ kommunikere en form for svaghed og frygt. Og lige præcis dét fortjener også at have plads i vores virtuelle fortællinger om Europas største menneskelige katastrofe de sidste 100 år.
At oplevelsen så i ganske få tilfælde smager lidt af edutainment (der er en del teksttunge leksikon-agtige sider om spillets aspekter som det tyske mindretal og omfanget af modstandsaktionerne i Danmark, der ikke helt har samme flair som resten af spillet), ignorer man, når resten fungerer så godt, som det faktisk gør.
For det er altså godt tænkt at lade besættelsen være baggrund for en sårbar historie om mennesker og deres indbyrdes nuancerede forhold frem for blot at lade det være et spørgsmål om, hvor mange nazister Flammen og Citronen fik nakket.
Kort sagt:
‘Gerda: A Flame in Winter’ er en glædelig overraskelse, der gemmer på en både original og sårbar fortælling om 2. verdenskrig.