I vores interviewformat Main Character udfritter vi kulturens nye hovedpersoner om, hvordan den fylder i deres liv.
MAIN CHARACTER. På Roskilde Festival sørger Sigge Bell for nogle af de vildeste fester i Dream City, når han og vennerne skruer op i Camp Cirkus.
For nogle år siden var han nemlig færdig med »at stå inde på Arch og kigge dj’en over skulderen og aldrig selv få lov til at spille«. Stålsat på at blive til noget på den danske dj-scene, fik han overbevist vennerne om, at de skulle lave noget selv.
Som sagt, så gjort: Fire år i træk har Camp Cirkus leveret legendariske fester for tusindvis af mennesker bygget med knofedt, kendisbesøg og kærlighed til at skabe det bedste kaos.
Årets Roskilde Festival bliver dog sidste tur i manegen: »Nu manisfesterer vi lige, hvad vi har skabt, men så vil vi også gerne tage skridtet tilbage. Nu er det nogle andre, der skal shine, og vi vil fucking gerne vejlede dem i det — hvordan man samler et stort batteri af mindre eller lægger solceller«, fortæller han.
Men faktisk var det brag, der var lagt i ovnen til søndag aften for stort. Da Gobs, Topgunn og Elsked teasede for cameos, måtte Camp Cirkus aflyse, fordi Roskilde Festival frygtede for sikkerheden. De fik i sidste ende lov til at gennemføre en fest til den lyse morgen, selvom stjernerne måtte blive væk. Det gjorde publikum til gengæld ikke.
I årets 51 andre uger arbejder Sigge Bell som dj, scenetekniker og designer i firmaet Copenhagen DJ, der »hjælper med at løfte oplevelsen, så det bliver mere end bare et mobilt diskotek«.
Her fortæller han, hvilken slags fester, der mangler i København, og kommer med en opsang til byens absolutte mastodont.
Hvad for noget kultur optager dig, som mange flere burde snakke om?
»Gadefester og arrangementer hvor du måske kun samler 300 mennesker til det, du synes er allermest nice. Jeg var i Paris forleden, hvor der lige pludselig stod helt små JBL-højtalere i en masse cirkler langs Seinen, og så stod folk bare og dansede kinddans, tango, funk. Ikke professionelt, ikke en kæmpestor mobilscene, ikke 40.000 vagter, men tillid til, at menneskerne kommer for at være en del af dit arrangement og bare hygge sig«.
Hvilken kunstner fortjener mere opmærksomhed?
»En fucking sej gut, der hedder Kops, fortjener mere opmærksomhed, og nogle gode venner Farveblind og Massic. De laver noget hjernedød fed elektronisk musik med en hel masse live-elementer. I en tid, hvor det ikke er særlig svært at dj’e, har jeg stor respekt for de der drenge, der virkelig bruger tid på at lære at spille instrumenter og synthesizers, sætter det sammen i Ableton og performer det live«.
Hvad har du sidst set, som du måtte tage et billede af?
»Det bliver jo nok lidt tacky nu, men min kone er lige blevet gravid, og det her med at følge med i hendes mave, der vokser, er det mest magiske og specielle, jeg har set i mit liv«.
Hvor vil du helst befinde dig klokken tre om natten?
»Camp Cirkus, Roskilde Festival, Dream City. Jeg kan ikke forestille mig et federe sted at være klokken tre om natten«.
Hvad køber du på vej hjem fra byen?
»Den er easy. Jeg køber altid en Capri-Sun med multijuice, et pizzaslice og en saltkaramel-cookie fra 7-Eleven. Og det er altid. Altså, det er på kanten til et misbrug«.
Hvad vil du starte en shitstorm over?
»Når folk, som engang lavede noget fedt er blevet for store og kan glemme, hvor de kom fra. Jeg tror godt, jeg tør pege lokalt, for Distortion ved godt, at jeg elsker dem – eller love-hate, haha. Men det er blevet for stort til, at jeg faktisk synes, det er super fedt længere. Mere en festival end en gadefest.
»Jeg savner sjælen og kulturen, hvor alle kan få lov til at byde ind. Jeg har stor respekt for, hvad de laver, og det er altid nemmere at brokke sig, men det er ærgerligt, at der er nogen, der får penge til at lave de her store scener, mens nye spillere risikerer at falde igennem, fordi de ikke bliver guidet godt nok«.
Hvad har du sidst købt billet til?
»Faktisk er jeg lidt en idiot til at købe billetter og skriver altid og spørger, om man kan få dem gratis, og det er en forfærdelig kultur. Et sted jeg til gengæld altid køber billet til, er Roskilde Festival. Det har jeg gjort, siden jeg var 17 år gammel, og jeg tænker, at jeg bliver ved med at gøre det hele mit liv, for jeg elsker det. Ikke så meget for at høre koncerter, det er camp-oplevelsen, der særligt fylder meget for mig«.
Hvad er dit ick?
»Mit største ick for tiden i min branche er folk, der gør tingene af den forkerte grund. Det her med, ‘ej, jeg laver det her event, og det er på den her store klub, og er det ikke sejt, og jeg har de her influencere, der kommer’. Det får hele min krop til at klø, for jeg synes, det er så ærgerligt, at det er det, der er folks drive for at gøre noget. Nogle gange skal man gøre noget, fordi man selv synes, det er fedt, og så være tilfreds med, at du har en gruppe af 50, der synes, det du laver er det fedeste i hele verden, fremfor at du sælger 2.000 billetter, men der er ikke nogen, der kan lide dig«.
Hvad synes du, folk snakker for meget om?
»Øj, jeg kan blive cancelled og meget upopulær for den her, men jeg siger det alligevel – med kærlighed. Jeg synes, man taler for meget om, at man skal booke kvinder i dj-miljøet for bare at booke en kvinde.
»Jeg har virkelig, virkelig mange gode veninder, som er helt hjernedødt talentfulde dj’s, og jeg er all in, for at der ikke skal være ulighed i branchen og lige vilkår for alle. Men jeg synes, det er ærgerligt, når bookere skriver ud, at de ‘mangler to kvinder til at fylde deres line-up ud’. Jeg synes egentlig, det er lidt respektløst over for alle de dygtige dj’s, at narrativet tit bliver, at du bare bliver booket, fordi du er en kvinde, frem for at give noget mere opmærksomhed til alle de vildt dygtige kvinder, der er ude i miljøet, og sørge for, at de kommer frem, så de også kan blive nogle gode rollemodeller for de næste, der kommer«.
Hvilket fortidslevn bør vi vende tilbage til?
»Flere arrangementer, hvor der er mindre kontrol. At man i kommunerne kunne skabe nogle event-zoner eller nogle områder, hvor der var mere plads til, at folk kan få lov til at skabe noget nice ligesom Distortion i 2010 eller 2012«.
»I den verden, vi lever i i dag med sociale medier, er det nok lidt svært at holde det småt på samme måde, men det var meget smukt, at man bare kunne skabe ting på en anden måde dengang. Generelt er der jo ikke nogen i min branche, der kan lide den skide mobiltelefon. Altså fuck, hvor ville det være fedt, hvis man bare kom tilbage til, at vi hang plakater op, og så håbede man, at folk dukkede op, ikke?«
Hvad har været dit største main character moment det seneste år?
»Når jeg står på Roskilde Festival i Camp Circus. Det er noget, jeg byggede med mine allerbedste venner, og det var aldrig noget blevet til noget uden dem, og alle der har støttet op. Når jeg står derude, føler jeg, at jeg er kongen af verden. Bare at stå og kramme med alle mine bedste venner og grine og have det pissesjovt. Der føler jeg mig meget som en main character«.