Rihanna lancerer sine første Puma-sneakers

rihanna-puma-fenty-trainer-1 
Da hun i fredags indtog New York Fashion Week og præsenterede sin første kollektion, Fenty x Puma by Rihanna, dominerede det sexede tøj catwalken. Det fodtøj, der fik mest opmærksomhed, var den spidse hybrid mellem boksestøvler og stilletter, som hovedpersonen selv havde på, da hun lukkede showet.

Men nu lancerer Rihanna, der i december blev udnævnt som kreativ direktør for sportsmærkets kvindelinje, sine første sneakers for Puma, Fenty Trainer. I tråd med den futuristiske stil, som vi guidede til i går, er det en monokron sneaker uden snørrebånd.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#THETRAINER from my FENTY for @PUMA collection…Coming soon #FENTYxPUMA

Et billede slået op af badgalriri (@badgalriri) den

 

En stor del af skoen er lavet i et materiale a la NikeSkin og Adidas’ Primeknit og ja, generelt er der visse ligheder med for eksempel adidas Originals Tubular x Primeknit. Modellen kommer i en helt hvid, sort og rød version.

Prisen er endnu uvis, men skoene kommer til salg i udvalgte butikker fra fredag den 26. februar. Det vides ikke, om nogle danske butikker kommer til at føre den. Så må vi se, om Rihanna kan skabe lige så meget virak, som Kanye West har gjort med sine Yeezy-sko.

Og hvis Rihannas Puma-samarbejde overhovedet skal ses som en konkurrent til Kanye og Adidas (er det en Yeezy-frakke, hun har på på Insta-billedet?), så har Fenty-lejren i hvert fald sat en kniv i ryggen på Kanye. For selv om han i sidste uge reagerede på rygterne om et samarbejde mellem hans svigerinde Kylie Jenner og Puma ved at sige, at det aldrig ville ske, så har Puma nu offentliggjort, at det kommer til at ske. Jenner bliver blandt andet model for den sommerkampagne, som mærket slipper i løbet af april. Så meget for familiesammenholdet.

Læs også: 10 futuristiske sneakers til at forsøde ventetiden på de nye Yeezy

rihanna-puma-fenty-trainer-3
 
rihanna-puma-fenty-trainer-2

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af