Kunstner om sit Kanye-samarbejde: »Jeg er fri til at gøre, hvad jeg har lyst til, fordi Kanye tillader det«

Kunstner om sit Kanye-samarbejde: »Jeg er fri til at gøre, hvad jeg har lyst til, fordi Kanye tillader det«

Vanessa Beecroft har været en stor del af Kanye Wests visuelle output de seneste otte år, siden de begyndte at arbejde sammen om hans album ‘808’s & Heartbreak’.

Hun har også været med til at forme kortfilmen til ‘Runaway’ og hans tre ‘Yeezy’-kollektionsvisninger, senest altså den enorme præsentation af ‘Yeezy Season 3’ i Madison Square Garden.

'Yeezy Season 3'
‘Yeezy Season 3’

I et nyt og sjældent interview med W fortæller den italienske kunstner om sit særlige samarbejde med hiphopstjernen. Her er nogle af højdepunkterne:

Om Kanyes krav:
»Kanye er utroligt respektfuld og ydmyg overfor andres kreativitet. Jeg har aldrig følt, at jeg har fået instrukser, men snarere et brief, en verbal visualisering af tanker. I forbindelse med disse briefs blev ideer, minder, historier, drømme, fantasier og visuals præsenteret. Jeg lytter normalt og tager ideerne ind. Efter noget tid vælger jeg så, hvad jeg kan bruge til at bygge et symbolsk billede. Nogle gange holder jeg mig tæt til originalen, andre gange ikke«, siger Beecroft.

Om arbejdet med Kanye kontra hendes egne ting:
»Når jeg arbejder med Kanye bliver jeg frigjort fra at være en kvinde, og hvad der ses som en hvid person. Jeg er løsrevet fra kunstverdenens systemer, jeg får et andet publikum. Jeg er beskyttet af Kanyes talent. Jeg bliver sort. Jeg er ikke længere Vanessa Beecroft, og jeg er fri til at gøre, hvad jeg har lyst til, fordi Kanye tillader det«.

Om hendes politiske agenda kontra Kanyes:
»Kanye følger ikke traditionelle standarder for politisk arbejde. Men ved at være utrolig sensitiv over for tidsånden, så er Kanye i mine øjne den mest politiske, eksperimenterende og grundlæggende humanist af alle. Ikke ved eksplicit at donere til, støtte eller trøste de fattige, men ved at udleve, i hans egen krop, forandringen på en måde, der ikke er let. Han legemliggør den persona, der gør hans liv til et projekt, og han er sandfærdig overfor sine tekster. Kanye er en poet. Der er ingen diskrimination, når man arbejder med Kanye«.

Læs også: Kanye West kørte ‘Yeezy 3’ hjem på rutinen – men havde Naomi Campell i pels som trumf

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af