Asics Gel Kayano Trainer EVO
Adidas og Nike er selvfølgelig ikke de eneste, der arbejder med mesh-lignende materialer for at skabe sommervenlige, åndbare sneakers. Her har Asics givet en af deres ældste løbesko en opdatering.
700 kr. hos Naked
Se flere pastelfarvede sneakers på de næste sider.
adidas Originals Stan Smith
Der findes snart flere colorways af Adidas-klassikeren, end man kan tælle til, men den enkle sko er også oplagt til at eksperimentere med. I denne lærred-version er skoens sædvanlige perforerede striber ændret til syede prikker, mens laksefarven skruer op for sommerstemningen.
750 kr. hos Rezet Store
Common Projects Original Achilles Low
Designet er altid tidløst hos det italienske skomærke, der sætter kvaliteten i højsædet. Deres Original Achilles Low-model er efterhånden lidt af en klassiker, som hvert år kommer i forskellige colorways. I år er det blandt andet blevet til denne sarte lyserøde version, der klæder mærkets signatur guldnummerering på hælen.
2.300 kr. hos Støy
Asics Gel Lyte V
Brandet, der originalt stammer fra Japan, har de senere år fået meget opmærksomhed for deres relanceringer af Gel Lyte-modellerne. I år er de især også glade for pastelfarverne og har netop lanceret den flotte lilla colorway, som har fået navnet ‘Aix-de-Provence’ efter en lille sydfransk by og områdets lavendelblomster.
1.100 kr. hos Støy
adidas Originals Gazelle
Den tyske skogigant er opsat på at bringe Gazelle-modellen helt frem i rampelyset igen (hvis det nogensinde har været ude af det). Kate Moss er blandt andet hevet ind som kampagnemodel – 90’er-it-girl møder 90’er-skoen. Den fås naturligvis allerede i et hav af colorways – og i pastelfarver.
800 kr. hos Naked
Nike Air Max 90 Ultra
90’erne fylder igen en del i modebilledet, og det gør 1990-versionen af Nikes klassiker også. Den er også kendt som Air Max III, fordi det var den tredje variant af sneakeren, hvor den synlige luftpude blev indkapslet af den stribede mellemsål. Ultra-varianten er lettere, mens en slags skum er brugt til at skabe de prægede detaljer.
1.249 kr. hos Caliroots
Reebok GL 6000 WR
En stor del af sneakermarkedet består af klassiske løbesko, der bliver støvet af relanceret i nye colorways ind i det uendelige. Den leg er Reebok selvfølgelig også med på, og her er GL 6000-modellen et sikkert kort. Her er blandingen af mesh og ruskind dyppet i en omgang lyserød maling.
750 kr. hos Titolo
Læs også: Ugens bedste sneakernyheder – pastelfarver, Rihanna-hype og sommerklar sko