David Beckham og Kevin Hart tager på vild roadtrip i H&M’s vanvittige reklamevideo

Mens der næsten er gået mode i at lave politiske reklamer, når man skal sælge kvindetøj (se Wranglers seneste eksempel), så er det åbenbart mere okay at bare have det grineren, når det er herrerne, der skal kurtiseres. I hvert fald hos H&M.

For efter brandets seneste diversitetsomfavnende kvindekampagne, er det i den grad humoren, der i højsædet, når David Beckham og Kevin Hart tager på roadtrip med Las Vegas som destination.

Kampagnevideoen følger op på den lige så gennemførte første del (se den nederst), hvor Kevin Hart følger Beckham i tykt og tyndt i et forsøg på at forberede sig til den rolle som den engelske fodboldstjerne, som han håber på at få – og lykkes med at få.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nu skal koen så malkes yderligere, da Hart vil lave en Las Vegas-musical om Beckham, stadig med sig selv i rollen som fodboldspilleren, selvfølgelig. Det er der kommet endnu en komisk video ud af, hvor Hart igen har rollen som den lidt for energiske og uheldige af de to.

Videoerne er et led i kampagnen for H&M’s ‘Modern Essentials’-kollektion.

Læs også: Se Chance the Rapper i Kenzo x H&M-kampagne – afslører kærlighed til filmmanuskripter

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af