Kanye West har altid været kendt for at lytte lidt for meget til, hvad folk synes om ham, hvilket i hans passionerede jagt på at skabe det ypperste ofte har årsag til nogle af hans efterhånden legendariske rants. Nu er det dog en anden type reaktion, der eftersigende er kommet fra superstjernen.
Efter at ‘Yeezy Season 4’ fik blandede modtagelse i medierne, og eksekveringen ikke sad lige i skabet med modeller, der led i varmen i midten af den trekantede catwalk og havde svært ved at gå i de højhælede sko, har Kanye nemlig fyret flere af sine ansatte. I hvert fald hvis man skal tro tabloidavisen Page Six.
Avisen har nemlig interviewet unavngivne kilder tæt på Kanye West, og en siger, at Kanye fik »sin agent til at fyre alle 30 ansatte efter modeshowet og smed sin telefon væk, så folk kun kunne kontakte ham via email«.
En anden kilde tegner dog et mindre ultimativt billede af, hvad der er sket.
»Nogle folk blev fyret, og andre blev flyttet tilbage til musikdelen af forretningen. Han er voksen. Han var reflekterende og skubbet over, hvordan det gik… Han hørte, hvad folk sagde, og han var skuffet. Men han er endnu mere målrettet for at gøre tingene ordentligt. Og i forhold til at smide sin telefon væk – hvis han gjorde, så ville det ikke være første gang. Det gør han altid«.
Det er ikke første gang, at Kanye reagerer på skuffelsen efter ‘Yeezy Season 4’. Tidligere afbrød han en af sine koncerter for at snakke om, hvordan han havde det med al kritikken.
I den mere positive ende af rygtebørsen, siges det, at ‘Yeezy Season 3’ skulle komme i salg i løbet af oktober, skriver Hypebeast, ligesom Yeezy Mafia synes sikre på, at der kommer en brun colorway af Yeezy Boost 750 den 15. oktober.
Læs også: Kanye West forsvarer sit udskældte ‘Yeezy Season 4’-modeshow