Der er nok at se til, når man hedder Nicki Minaj. Hun har en beef kørende med Remy Ma og har lige filmet med Future, men nu er hun taget til Paris for at suge lidt modespotlys til sig. Og det er lykkes med stærke outfits og plads på første række ved både Rick Owens, H&M Studio og Balmain.
For ved alle lejligheder har rapperen vist, at hun selvfølgelig har styr på, hvad der rører sig i moden lige nu. Fra lange skinnende støvler og sølvkjoler til korset og taljebælter har hun inkorporeret flere catwalk-trends i sine looks.
Hun lagde hårdt ud allerede i lufthavnen sammen med stylisten Maher Jridi, der delte et billede på sin Instagram.
Til H&M Studio-showet var hun passende (og ganske sikkert sponsoreret) i H&M-jakke og -t-shirtkjole, mens de lårlange stilletter var fra Balenciaga. Det var dog korsettet, der bandt looket sammen og løftede H&M-designet.
Senere var hun forbi Balmain-showet, hvor hun igen var iklædt showbrandets design og ovenikøbet delte et billede på sin Instagram sammen med chefdesingeren Olivier Routeing.
#NickiInPARIS @olivier_rousteing #Pfw2017 #Balmain
Et opslag delt af Nicki Minaj (@nickiminaj) den
Minajs ruskindskjole var klassisk Balmain med det lettere krigeriske, brynje-look – og så omfavnede hun igen tendens med korsetter og taljefremhævende bælter.
Det gik vildere for sig, da Minaj var forbi Rick Owens-showet, hvor det var futurisme, der satte sig præg outfittet med den korte pailletkjole og visirsolbrillen.
Og så skulle der selvfølgelig også være tid til at feste lidt, så Minaj hoppede i endnu en kjole fra Balmain og ramte dansegulvet med nogle af modellerne fra showet, Sara Sampaio, Jourdan Dunn, og Winnie Harlow.
#NickiInPARIS #DressByBalmain #BalmainAfterPartyWasEPIC look @ these gorgeous women ????
Et opslag delt af Nicki Minaj (@nickiminaj) den
Modeugen i Paris fortsætter indtil onsdag den 8. marts. På mandag viser Rihanna og Puma deres nye Fenty-kollektion. Så må vi se, om Nicki stadig er i byen.
Læs også: Nu kan du få fingre i anti-Trump-cap’en, der stjal opmærksomheden under modeugen i New York