Det må have gjort ondt på Reebok, da en af tidens største rappere hoppede over til Nike, er at have reklameret for og designet et par colorways af Reebok Classic. Dengang i august offentliggjorde Kendrick Lamar springet ved at sætte fokus på Cortez-modellen. »Since day one«, skrev han om silhuetten, der udkom første gang i 1972 og har fejret 45 årsjubilæum i år med et mindre push fra Nikes side.
Kendrick har også båret en særudgave af modellen på sin ‘Damn’-turné, ligesom billeder af en ‘Damn’-version tidligere har ramt nettet. Nu tyder det dog på, at det bliver en anden version, der bliver hans første release med Nike.
For få timer siden har Kendrick nemlig delt ovenstående billede af den rød/hvide Cortez, der især skiller dig ud med de kinesiske tegn på forfoden og selvfølgelig stroppen hen over snørebåndene, hvor der står påskrevet »don’t trip«. Ifølge Kendricks post tyder det på, at versionen får navnet Cortez Kenny.
Der er stadig ingen officielle udmeldelser omkring releasedato.
Læs også: Ny N.E.R.D.-sang med Kendrick Lamar er inspireret af politidrab i 2016