Reza Etamadi og resten af Muf10-holdet er ikke længere bare de frække drenge i klassen. Med butikker i store dele af verden har brandet taget skridtet fra street style-favoritter til butikshylderne – og nu er det aarhusianernes tur til at få et skud Muf10-energi.
Næste lørdag, den 31. marts, lægger butikken Stoy lokaler til en Muf10-popup fra klokken 12-17, hvor det vil være muligt at købe brandets SS18-kollektion. Og hvis det ikke er nok, så fortsætter løjerne senere på aftenen, når Stoy, Muf10 og OW Intimates holder fest sammen på Kupé.
Normalt sælges Muf10 kun i Dr. Adams i Odense og Birger Christensen i København, så popup-shoppen er eneste mulighed i Aarhus i denne omgang. Vi forventer, at det er den samme kollektion, som brandet lancerede i Birger Christensen i december, der kommer til salg i Aarhus.
Du kan læse mere om popup-shoppen og festen på Facebook.
Læs også: Fem looks der imponerede på modeugens sidste dag – fra Muf10 til Lærke Andersen