Che Bossa – som en varm kop kakao en regnvåd søndag eftermiddag

Det er dog hverken eftermiddag eller regnvåd søndag da Che Bossa tropper op på Café Livida lørdag den 23. august. Bandets kerne, Peter Holten (sax) og Sergio Sannino (gui), lader Jobims latinamerikanske klassikere fylde caféen. Med guitarens mediterende flow komplementeret af Peter Holtens smagfulde improvisationer på tenorsax lægger de ud med “Triste” og “Once I Loved”. De kæmper dog lidt med at enes om de rigtige tempi i starten af settet. 
 
Koncerten tager virkelig fart, da gruppen præsenterer gæstevokalen Anna Kruse, som bl.a. charmerer med en portugisisk version af “The Boy From Ipanema”, samt en svensk vise. Anna Kruse bidrager ikke mindst med noget afveksling, da selv ikke klassikerer som “One Note Samba” og “Wave” kan holde et publikum fanget en hel aften, hvis de alle spilles med med samme form og besætning.
 
Normalt sværger jeg til, at en koncert må have nogle stilskift for ikke at blive kedelig – det fordrer en mere alsidig koncert og bedre soli.

– men jeg må tage hatten af for Che Bossa. Selvom jeg sad og spyttede i en øl på Nordre Frihavnsgade, så fik aftenen et eksotisk præg af latinamerika og en følelse, som bedst kan sammenlignes med en kop varm kakao på en regnvåd eftermiddag.   

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af