OPPENHEIMER: Separations – længe leve 80’erne

Separations kan deres 80’er ABC. Det blev fra starten klart, da bandet lod de første toner lyde. Kort forinden var de blevet præsenteret som aftenens sidste band. En plads i Oppenheimerprogrammet, der klart vidner om bandets pæne succes indenfor det seneste år, der bl.a. tæller en sejr i musikkonkurrencen DM-music, samt et hav af koncerter rundt omkring i landet.

Sidstnævnte kunne tydeligt mærkes og høres på bandet, der udviste stor rutine og masser af spilleglæde. Separations havde koncerten igennem en god portion overskud, der bl.a. tog sig ud ved små indstuderede joggingøvelser i bedste Jane Fonda stil, samt den helt rigtige påklædning med klart præg af 70’erne og 80’erne, der selvfølgelig hører sig til genren.

Musikalsk fungerede melodierne også godt. Separations har en god fornemmelse for simple melodier, der er både charmerende og kitsch. Teksterne er også af den helt rigtige støbning, hvilket titler som eksempelvis “Boys And Girls” og “Radio” vidner om.

Desuden har de i forsanger Jon Auring Grimm en karismatisk frontfigur, der tør spille på det bøssede look, samtidig med han at besidder en god vokal.

Til trods for at Separations bevæger sig i en genre, der efterhånden er overrendt af især svenske bands, som eksempelvis Melody Club og The Sounds, virker Separations som et frisk pust på den danske musikscene. Publikum fik i hvert fald en både medrivende og festlig koncert at gå hjem på.

Men videre nyskabende er bandets musik altså ikke. Dertil spiller Separations for meget på retrobegrebet. Men til gengæld er de så gennemførte i både fremtoning, såvel som det musikalske udtryk, at de uden tvivl ville gøre en vis Kim Schumacher stolt!