Air

De to franskmænd Jean Benoit Dunckel og Nicolas Godin fra ambient-duo’en Air, er tilbage med deres nu tredje album (foruden soundtracket til filmen “The Virgin Suicides”). Drengene, der debuterede i 1998 med albummet “Moon Safari” ovenpå singlesucceser som “Kelly, Watch the Stars” og “You Make It Easy”, har siden debuten ikke haft de helt store hits, men har alligevel opbygget en sublim fanskare og er især også kendt for deres særklasse live optrædender.

Gruppens særlige kendetegn har hele tiden været de luftige og lette kompositioner, de behagelige melodier og de letfordøjelige tekster samt strygere og elektriske keyboards. Ikke meget er forandret! Og ikke på den gode måde! Pladen, der kun består af ti tracks, har et par med vokal, men dem er der ikke nogen grund til at fremhæve, da de hurtigt bliver trivielle og mere intetsigende end før.

Pladens højdepunkter er den hyggelige “Alpha Beta Gaga” og den smukke “Alone in Kyoto”, der afsluttet pladen på mest afslappede muligt måde; chill-out når det er bedst.

Et noget skuffende udspil fra Air, og bortset fra enkelte lysglimt går “Talkie Walkie” nok hurtigere end deres tidligere plader i glemmebogen!

Air. 'Talkie Walkie'. Album. Source/Virgin.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af