Erlend Øye
Erlend Øye kom i 2003 med sin debut-plade ‘Unrest’. Nu er han tilbage på hylderne i diverse plade-forretninger med albummet ‘Dj Kicks’, som byder på udvalgte tracks fra forskellige djs i Erlend Øyes egne mixede versioner. Erlend Øye har på dette upbeat-album, fyldt en bunke lækre beats ned i en blender og tilsat alt fra jazz, pop, disco og club house til old school 80’er-elektronisk lyd.
Albummet rummer flere gode tracks, blandt andet Röyksopp – Poor Leno, silikon soul remix (sample: Erlend Øye – There is a light that never goes out). Forskellen, der gør, at dette track er albummets måske bedste, er Erlend Øyes vokal, der ligesom andre steder på albummet er lagt ind acapella over et beat. På Poor Leno bliver Röyksopps enkle lyd virkelig perfekt matchet af Erlend Øyes vokal. Selve grundbeatet er monotomt, men tracket er dog blandet med en del gamle klassiske elektroniske lyde, som også Chemical Brothers holder af at benytte, hvilket giver lyden mere fylde og gør tracket mere afvekslende.
Der er ingen tvivl om, at Erlend Øyes vokal passer godt ind i denne genre, og man kan jo håbe på at de finder sammen i fremtiden og spytter nogle gode club hits ud. Indtil videre kan vi kun vente og se, hvad ‘The Singing Dj’ alias Erlend Øye kaster sig over. Men en ting er sikker… Erlend Øye har taget House-genren med storm, og han er kommet for at blive!