Raphael Saadiq
En af de helt store stjerner på r’n’b scenen er her tilbage med sit andet soloudspil ‘As Ray Ray’, som kommer i kølvandet på hans meget anmelderroste debut ‘Instant Vintage’. Raphael Saadiq’s, hitmageren bag grupper som Tony! Toni! Toné! og Lucy Pearl, univers har altid været centreret omkring soul og R&B, og han vender nu tilbage med mere af samme skuffe.
Det er bestemt ikke ydmyghed, der præger herren. På det funky åbningsnummer ‘Ray Ray Theme’ proklameres det, at vi her har med “Soulbrother no. 1” at gøre. Selvtillid har han og med rette, når man har Saadiq’s imponerende bagkatalog in mente, men holder berettigelsen med dette nye udspil? Ja, må svaret så absolut lyde! På `As Ray Ray’ har Saadiq sendt sit alter ego – ja rigtigt gættet – Ray Ray på banen, og han er kommet i rigtig godt selskab. Pladen har besøg af navne som rapperen Allie Baba, Babyface, Lucy Pearl og Tony! Toni! Toné! og anstrengelserne har båret frugt. Det er et godt album, som vi har med at gøre her!
Hele albummet er skabt i(ndenfor) rammen af en 1970’er blaxploitation-film, hvilket skinner klart igennem på det super gennemførte cover og booklet. 1970’erne har også været kilde til inspiration for den musikalske del af albummet, som hele vejen igennem er præget af en forfriskende let soullyd. Ved første gennemlytning forekommer albummet en smule ensartet uden de store afstikkere, men allerede ved anden tager det hele mere form. Kort sagt: det er et album, der vokser på dig. Det er måske ikke et album, der vil kaste det ene hit efter det andet af sig, men det der kendetegner ‘As Ray Ray’ er en super helstøbt lytteoplevelse. Det er svært at hive enkelte numre frem, men første single ‘Rifle Love`, med gæsteoptræden af både Lucy Pearl og Tony! Toni! Toné!, er et af de numre, som alligevel bliver hængende i bevidstheden, ligeledes imponerer samarbejdet med superproducer Babyface på ‘Not a Game’. Saadiq’s (eller Ray Ray) tekstunivers hylder igennem hele albummet kærligheden, men det er gjort med humor og varme, så man ikke er i tvivl om oprigtigheden. Musikalsk er det tydeligt at høre, at Saadiq har inviteret musikere med, der kan deres kram, og det klæder albummet. Ønskværdigt ville det dog være med en lidt større variation i materialet på albummet.
R’n’b er en genre, som fostrer utrolig meget intetsigende sødsuppe musik, så det er rart at blive mindet om, at det altså også kan gøres rigtig godt. Dette gøres ikke meget bedre end i skikkelse af Raphael Saadiq og alter ego!