Psapp

Der burde komme et par stilfærdige hits ud af den britiske duo Psapps debutalbum, ‘Tiger, My Friend’, der nok stritter lidt i flere retningerne, men samtidig samler flere stærke tråde i en fin popvenlig produktion.

Den London-baserede duo udgøres af den tyske producer Carim Clasmann, der tidligere har været så vidt omkring i sit virke som hos de tyske støj-ikoner Einsturzende Neubauten og world-sangerinden Natacha Atlas, og den britiske sangerinde og Casio-elsker Galia Durant. Og det er i høj grad i mødet mellem den lettere alvorlige og småmelankolske tyske electronica og den mere humoristiske og taktfaste britiske, at albummet finder sin styrke.

Der er tale om et ganske forunderligt spind af effektivt skårne, popmelodier, der undgår det overfladiske ved konstant at lade detaljerne fra baggrunden glide ovenpå, så det faktisk både er behageligt og sjovt at lytte til. Lyden lever i en konstant dynamik mellem små fine clicks og beats, sjove lyde, dyb bass, elegante perkussions og Durants varierede stemme.

Der er direkte spor til navne som både Morcheeba, Stereolab og Lali Puna, men det gør egentlig ikke så meget, for midt i det hele pibler Psapps fine popsange af både personlighed og en legende lethed, der aldrig påtager sig mere end den kan bære.