Hinsidan

Forstil dig at blive kærtegnet af en stålrobot, der netop er kommet op af en kummefryser, og du har et ganske godt billede af, hvordan Hinsidans to nye albums lyder. ‘God Is In The Details’ er navnet på boksen, der indeholder albummet af samme navn, det ligeledes nye album ‘Music For Ghosts’ og 10 mindre interessante artprints.

I takt med at man vender sig til den kolde og mørke lyd, tør robotten en anelse op. Den maskinelle, metalliske fornemmelse forsvinder derimod ikke. End ikke når tempoet visse steder sættes i vejret, og man bydes op til dans. Hvis vi skal holde fast i robotbilledet, er det som om den, i kraft af kærtegnene, er meget tæt på og nærmest omgiver én, samtidig med at man føler den som noget meget fremmed. Noget man automatisk lægger en afstand til.

Disse kontraster er unægtelig spændende, men ender desværre med at blive for meget af det gode. Sine steder fungerer ‘Music For Ghosts’ rigtig godt, mens den mere abstrakte ‘God Is In The Details’ aldrig rigtig fanger lytteren, og så er et album med den struktur stort set intet værd. Hinsidan fungerer altså bedst når de, som på ‘Music For Ghosts’, ligger deres kompositioner i mere faste rammer, og hvor den, ganske vist nedtonede, dub-indflydelse gør fremtoningen bare en anelse mere udadvendt. Her associerer man således, når albummet er bedst, til legender som engelske Autechre. Ikke desto mindre må man konkludere, at menneskelige kærtegn er at foretrække.