Virtuoso
“You have no god, you have no armour
to defend your father who made this Osama
been paid from Bin Ladens, Saddam and the Taliban
so whose oil are you putting in your caravan?”
lyder det i ‘Fahrenheit 911’ .
De fleste af Vituoso’s, a.k.a. Miguel Castro, tekster er revolutionært propaganda materiale. Let forståelige rim med klare pointer. Generelt leveres teksterne overbevisende med et godt flow af rapperen fra Boston. Gennemgående er strygere a la italiensk sørgemusik og velkendte tunge basgange fundament for de politiske og velformulerede replikker. ‘Devilish’, ‘Military Intelligence’ må fremhæves som nogen af albummets hårdeste træffere.
‘Evolution for the Torturer’ er en hårdtslående reminder, der gennembanker det amerikanske samfund. Albummet er udgivet på det progressive selskab Raptivism, der bla. har Mr. Complex og Last Emperor på lønningslisten. Netop Last Emperor’s ‘Meditation’ kunne meget vel være på tracklisten af ‘Evolution of the Torturer’
Slaine, Del the Funky Homosapien og Akrobatik deltager i denne visionære strækmarch gennem nogle meget velfungerende rap duetter med Virtuoso på bla. ‘War of the Masses’. sagligheden leveres til en velproduceret lyd skabt i samarbejde med Miguel Blackmer-Hart, Stello D’Anna og Erik Weissman.
En af pointerne for Virtuoso er, at klædes mennesket af og fjernes status, magt og penge, er vi alle mennesker. Ligeledes skal alle dø en dag, hvilket han behandler i ‘Animal’. Mennesket er forgængeligt materie, det eneste, der bevarer mennesket efter døden, er historien.
Virtuoso viser med format, at det er muligt at lave en kritisk plade, der velovervejet behandler alvorlige politiske emner, og kommer med løsningsforslag på problemerne, der kan få en hver til at tvivle på, om USA har demokrati.