Dinosaur Jr.
“In the sleepy west of the woody east / Is a valley full, full o’ pioneer”. Sådan indledte Frank Black et af højdepunkterne fra det (foreløbigt) sidste Pixies-album, ‘Trompe le Monde’. Nummeret ‘U-Mass’ er en hyldest til ‘ Pioneer Valley’, universitetsbyen Amherst og the University of Massachusetts. Det var dér og i Boston i den nordøstlige amerikanske stat, at en stor byge af de første akkorder til den alternative amerikanske rock som vi lærte at kende den op gennem 90’erne blev slået an.
Pixies var selv blandt frontløberne i den musikalske revolution, der førte rocken fra den aggressive punk til indie’en med dens nye form for følsomhed. Ved siden af Pixies – og et godt stykke længere inde i mørket – stod Dinosaur Jr. der blev dannet i 1983 med J Mascis på guitar og vokal, Lou Barlow på bas og Murp (Emmett Patrick Murphy) på trommer.
Som Pixies var også Dinosaur Jr.’s fod i fortiden solidt plantet i hardcore-punken, og det er mere tydeligt på deres første album ‘Dinosaur’ end noget andet sted i deres produktion. Albummet blev indspillet kort og konsekvent på et skrabet budget i 1985, ovenpå deres tiltagende succes på de små livescener. Der bliver vredet grundigt i skabelonerne, men den grundlæggende tone er voldsom, skramlet, energisk og dyster som dybest i sindet hos formørkede, angstfuldte og kærlighedshungrende teenagere.
Dinosaur Jr’s anden fod, den der var godt på vej ind i fremtiden, løftede til gengæld også det kontante udgangspunkt med en imponerende portion melodi. Og mens Murph baksede af sted på de komplicerede rytmer med en uhørt kontrol og Lou Barlow brændte igennem med sin bas, grundlagde J Mascis sit virtuose guitarspil, sin karakteristisk klagende stemme og de surrealistisk personlige tekster, der skulle blive et særkende for bandet, og give dem deres helt unikke status i rockhistorien.
Energien er gennemgående, og samspillet er på plads, som var trioen forenet af navlestrenge fra starten. Samtidig er variationen mellem numrene på debutalbummet også så slående, at der ikke er tale om en fuldendt sammenhængskraft. I modsætning til de to følgende album ‘You’re Living All Over Me’ og ‘Bug’, er ‘Dinosaur’ da også mest af alt et album for fans, der vil helt tilbage til kilden.
På tværs af variationen byder albummet dog også på flere mesterlige numre. Det flydende, drømmende ‘Forget the Swan’. Den hjemsøgende ‘The Leper’, der med åbningslinien “Embarrassed to be alive” var et godt eksempel på Mascis’s evne til at gøre livslede bærbar for enhver. ‘Repulsion’ med sit regulære superliga-guitarriff. Den bundulykkelige kærlighedssang ‘Severed Lips’ (der senere blev indspillet mere yndefuldt hos John Peel). Og det The Cure-inspirerede afslutningsopus ‘Quest’.
Genudgivelsen inkluderer desuden en liveoptagelse af ‘Does it Float’, der helt ude i den psykedeliske overhalingsbane, mest af alt må betegnes som et kuriosum og et eksempel på den live-energi, der slog deres navn fast i første omgang.