Pier Bucci

Chilenerne har styr på elektronisk musik. Det er dj’s og producere som Luciano og Ricardo Villalobos eksempler på, og nu er endnu én af deres landsmænd klar med et soloudspil på det engelske pladeselskab Crosstown Rebels. Pier Bucci har tidligere udgivet med Argenis og Luciano under navnet Monne Autonme (Lo-Fi Stereo) og sammen med landsmanden Daniel Nieto som duoen Skipsapiens.

Med ‘Familia’ har chileneren skabt et helstøbt album, der går i flere retninger. Her er mere tilbagelænet electronica, men også numre der lægger sig op ad tech house- og minimal house-genrerne. Det er musik, der rummer mange lag, og selv siger Pier Bucci om sine numre, at der af og til forekommer ting, som man som lytter ikke bemærker. Elementer han betegner som et hemmeligt sprog bag det enkelte nummer.

Rytmerne er skåret med en sådan perfektion, at numrene får tid og plads til at folde sig ud. Det kan måske lyde ret banalt, men Pier Bucci forener forskellige musikalske udtryk, og får dem på fornem vis til at gå op i en højere enhed. Lydlandskaber folder sig ud, lange bløde rytmer vugger harmonisk gennem numrene, hvor electro-rytmer er placeret med præcision. Et album, der egner sig til hovedtelefonerne, men som også ville kunne gøre sig på dansegulvet.

På numrene ‘Tita’ og ‘L’Nuit’ lægger sangerinden Armelle Pioline vokal til de elektroniske rytmer, og denne kombination af lækker electronica med taktfaste beats og en underspillet fløjlsblød vokal fremhæver på fornem vis musikkens sensuelle væsen. Ifølge Pier Bucci er ingen aspekter af hans musik ment som et endegyldigt statement, snarere som noget, der venter på en reaktion fra lytteren. Han har så sandelig fået mig til at reagere.