The Fiery Furnaces

Søskendeparret Friedberger er tilbage med endnu en omgang rundtosset pop-kabaret med komplet artistisk frihed i et regelfrit univers. For ‘Rehearsing My Choir’ fortsætter i samme konceptuelle spor som de to tidligere rost og ganske opsigtsvækkende plader ‘Gallowsbirds Park’ (2003) og ‘Blueberry Boat’ (2004).

Det er en imponerende iderigdom, som de to amerikanere forvalter over en helt plade. Så meget desto mere, at så mange idéer er blevet transformeret og vakt til live på tre plader på bare tre år. Virvaret sættes sammen i et fantastisk tekstunivers på kryds og tværs i sange med flydende overgange. Pladen fremstår dermed mere som en fokusering på værket frem for på enkelte sange, der for alvor skal skille sig ud.

Et sjovt indslag undervejs er Friedberger’nes bedstemor Olga Sarantos, som gæster pladen og reciterer tekster. Den iørefaldende ‘Slavin Away’ med kabaretklaver og små sindssyge indslag undervejs er særlig catchy, mens ‘The Wayward Granddaughter’ med synth og et – for pladen – tiltrængt beat er dejlig smådansabelt.

The Fiery Furnaces virker meget hvileløse. Er søskendeparret ikke på tur, så indspiller de plader. Denne rastløshed mærkes også på dette udspil. Man kan ikke undgå at irriteres undervejs, når man kastes rundt i et småskizofrent univers med søsyge sømandsviser leveret med en gådefuld overfriskhed. Det er fantastisk energisk, sjovt og truende men også lige lovligt teatralsk og uhåndterbart.