Volcano!

Kan man virkelig udgive en plade med musik – og uden noget der kan omtales som musikalitet eller melodi? Det er i hvert fald hvad Chicago-trioen Volcano har gjort.
Sjældent har en plade haft så kønt et cover, men været så anstrengende for ørerne.

Guitarerne er en uskøn blanding af kattejamrende klimpren, forvirrede støjflader og tilfældig torden. Den varierede brug af elektronik, melodica og tuba tilføjer mere støj end skønhed og trommerne lyder som et eksperiment fra institut for alternative rytmearter.
Der mangler simpelthen det element, der binder sangene sammen og det er svært at finde sammenhængen og musikken i bare én af de 12 skæringer på ‘Beautyful Seizure’.

Når man endelig har fundet en stump af en sang, der faktisk ér melodisk, så går det hurtigt galt igen. Hvis det ikke er musikken, der løber løbsk, er det sangen, der for det meste fortoner sig i udecifrerbare passager, vrøvlesprog og vilde skrig. Det er kort sagt mærkeligt, men uden at være kreativt udfordrende eller nyskabende.

Volcano vil sikkert hævde, at der ligger en vigtig kreativ beslutning bag ‘Beautiful Seizure’, men den er svær at få øje på. Det virker lidt som om bandet partout vil være kunstneriske, men har fortabt sig i en umotiveret umusikalitet, der overdøver deres intentioner. Albummet har som nævnt et ufatteligt pænt cover – men det er desværre også det bedste der kan siges om udgivelsen.