- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
Rasmus Møbius
Rasmus Møbius er den ene halvdel af den anmelderroste duo Melk, og med sin solodebut fortsætter han i det samme varme og farverige spor. Det er et instrumental-album, hvor inspirationen fra dub og reggae er mest gennemtrængende, men til tider aner man også glimt af hiphop og jazz. Pladen har ikke den store variation, og den forbliver i samme vuggende og tilbagelænet tempo, hvilket betyder, at den faktisk opleves som ét langt nummer.
Lyden på pladen er hovedsageligt elektronisk, men på et par numre får Møbius besøg af de to musikere Tav Klitgaard og Nicolai Høi, som er med til at danne et modspil, der gør dele af pladen mere organisk. Det er dog en organisk lyd, der ikke får lov til at forblive uberørt. I stedet for bliver det ført en tur gennem computeren og samplet på en overbevisende måde, der netop kendetegner Rasmus Møbius’ unikke stil.
Møbius’ lydunivers hører sommeren til, og det er en plade, der er som skabt til høretelefoner. Smæk den på din musikafspiller, begiv dig ud solen, og nyd det, for lige pludseligt ser man på verden omkring sig helt anderledes. Solen er ikke mere bagende, men behagelig i stedet, man lægger mærke til blomsternes og træernes mange farver, duften af sommeren gennemborer dine næsebor, og man glemmer for stund, at det faktisk vrimler med mennesker omkring en.
Rasmus Møbius. 'Medicine Walk'. Album. Stalter & Waldorf/VME.