Roskilde 06: Soulwax – we don’t play guitars!

Belgiske Soulwax var Metropols hovedret torsdag aften. Hus-dj’en Justice med sin splejsede rocksilhouet og smøg i mundvigen lagde for med kaloriefyldte beats og rodede pladetasken igennem fra Technotronic til disco re-edits til whatever, der kunne gnubbe sig op ad hans elektrohouse. Så var territoriet markeret, forvrængerpedalen i bund og kogepladen tændt.

Med en akustisk version af Daft Punks name dropping-remse ‘Teachers’ lod Soulwax vide, hvor inspiration til aftenens koncert skulle komme fra. Som 2 Many DJ’s har de før skamløst og med stor succes splejset popmusikkens gener til nye mutationer. Denne aften havde de igen laborantkitlen på og fjernet guitaren fra rockens arvemateriale – sådan kan det jo gå, kære rockmama. Men hvad er der så tilbage, når musikhistoriens mest fremtrædende enkeltdel løsrives?

Det blev mødet mellem musikalske byggesten fra Yello, Roman Flügel, James Brown og Tomas Andersson og kvartettens svar ikke mindre interessant af. Stilepoker mødtes, genrer blev brudt, og lige pludselig stod der et legesygt rock-techno-acid-elektro-monster på scenen og modtog sit fortjente bifald.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af