KRS-One

I 20 år har KRS-One rappet og talt hiphoppens sag. Med et enormt engagement har han til stadighed gjort opmærksom på, at hiphop, som kultur og kreativ kunstform, kan være med til at hæve de sortes anseelse i samfundet. Dertil har han primært brugt hiphoppens femte grundelement – viden – som katalysator og inspirerende indpisker.

Den velansete veteran har bare trådt dødvande i en årrække. Tilhørerne er blevet belært frem for at blive stimuleret, og tilhængernes tålmodighed sat på prøve af rapperens anfægtende arrogance. På ‘Life’ er den heldigvis blevet nedtonet til fordel for mere nuancerede tekster om specielt hiphop-musikkens fordærv.

Samtidig fremstår ‘The Blastmaster’ som en kunstner med fornyet energi og visioner om de værdier han så længe har værnet om. Det kommer der flere øjenåbnende og ørehængende øjeblikke ud af. ‘Mr. Percy’, ‘Fucked Up’ og ‘Life’ er således fine eksempler på KRS’ samfundskritiske smæderap når det er bedst – og mest vedkommende.

De oplysende og originale oder om social indignation og menneskelig stagnation suppleres af en sjælden velsmurt og kompromisløs rytmebund. KRS anno 2006 er ikke for fin til at bruge hverken digitale beats, synthloops eller sungne omkvæd. Og selvom eksempelvis ‘Woke Up’ lider ubarmhjertigt under dette, så fjerner det ikke indtrykket af en rappende pionér, der har lavet sit bedste og mest helstøbte album længe.