Gob Squad

Wikipedia giver fascinerende svar på spørgsmålet om, hvad fanden danske Gob Squad’s navn egentlig betyder? Det oplagte og lettere kedelige er, at ‘Gob’ refererer til det engelske slang for ‘mund’, men langt mere interesant er, at ‘Gob’ også kan være henholdsvis nissernes konge, et bibelsk sted, hvor isralitterne og filistrerne udkæmpede blodige slag, en form for pandekage-sandwich eller simpelthen slang for sømand – muligheder, der formår at skabe voldsomt bizarre og ret interessante billeder i mit hoved – noget som Gob Squads punkificerede rock desværre ikke gør i samme grad.

Musikken er nemlig langt hen ad vejen frygteligt anonym. Man fornemmer, at bandet har nogle år på bagen, de spiller tight og dynamisk og har styr på stilen, der låner fra blandt andre Rancid og Social Distortion. Men det er kun i glimt, at sangene løfter sig over det middelmådige, og det er (næsten) alt sammen vokalens skyld.

Melodierne er simpelthen for tynde i forhold det musikalske lærred, som bandet kreerer, og vokalstilen er så påtaget punk med anstrengt stemmebånd, snøvlende udtale og de ‘rigtige’ falske toner, at jeg får helt ondt i hypofysen af at lytte til det.

Bedst er Gob Squad på numre som ‘Eyes Come Alive’ og det old-school metal-influerede ‘Dead End Street’, hvor der kommer tempo, nerve, skrig og skrål og reel vildskab ind i billedet. Men albummet domineres af for mange ganske pæne, men ret ligegyldige stiløvelser, hvor vokalens svaghed bliver udstillet og Gob Squad ender med at være lige præcis det, som et punk band aldrig må være: lettere kedeligt.