Maximilian Hecker

Manden med det mærkelige navn Maximilian Hecker bor i Berlin, er 29 år og er ofte blevet sammenlignet med Nick Drake. På sit fjerde album har han da også gravet dybt i den affektfulde, melankolske singer/songwriter-skuffe og lægger sig med sin bløde og blide, næsten hviskende stemme i tråd med Drakes poetiske og følsomme univers.

Der er da også enkelte skæringer, som for eksempel titelsangen, som flyder fint og vibrerende i luften. Men hvor Nick Drake fænger med dybde, substans og et underliggende mørke, bevæger Hecker sig alt for meget på den harmløse, poppede overflade. Nok er stemningen fin, sart og skrøbelig med det ofte sparsomme akkompagnement, men tyskeren mangler bid og kant til at give det trivielle og banale baghjul, og af og til plasker han endda det hele til i blødsødenhedens kvalmende navn.

Det er for poleret, for anstændigt og for artigt. Dydsmønstret Hecker burde smide pænhedens kappe af sig og tænke på andet end at smøre tykt på med romantiske, intime betroelser for at få de pæne pigers hjerter til at smelte.