Nana Jacobi

Der er en besnærende mørklødet sensualitet i Nana Jacobis sang på debuten ‘This Is It’. Stemmen er på én gang rugende og insisterende, bønfaldende og drømmerisk. Og det giver god variation til den i forvejen omskiftelige instrumentering, der præger pladen. Her en kvinde med personlige tekster og modet til at udfordre gængse grænser for hvor langt ud man kan strække fraseringen og det musikalske udtryk, så facit hverken bliver rock, post-triphop eller blødsøden caféjazz.

Jacobi og hendes band The Moveabouts, der træffende kalder deres stil for deep pop, veksler nysøgende mellem langstrakte countryklange, ambiente soundscapes og mere friktionsbårne lydsekvenser, der alt sammen medvirker til at skabe rum og en suggestiv intensitet.

Titelnummeret får hårene til rejse sig ved måden Jacobi synger sig igennem kærlighedstabet: “You’re going away / And there is no turning away / Everyday it’s been noising in my head … So this is it”, der afløses af rugende instrumentale lydflader med en let twangy country-glød. Stærkt er også kærlighedsdramaet på ‘Help Me, Heal Me’.

Et minus er, at Jacobi iblandt er for lang tid om at komme i gang og fat i sangen. Nogle af numrene folder sig for langsomt ud for lytteren, så intro’erne burde være kortere, ligesom de bølgende og absolut velklingende instrumentalpartier kunne være strammet op. Men Nana Jacobi kan nå langt i en mere fortættet form, især hvis hun slipper stemmen endnu mere fri.