Owen

Den amerikanske singer/songwriter Mike Kinsella, der de sidste 10 år har været en vigtig medspiller på indiescenen i Chicago, åbner på sit fjerde, ordinære album i eget navn op for en stille, smuk og smertefuld samling sange, der alle centreres omkring kærlighedens skyggesider.

Flere af numrene er indspillet i Kinsellas barndomshjem på hans gamle drengeværelse. Hvor hans tanker om kærlighed, ulykkelighed og bristede drømme blev skabt som barn, teenager og ung mand. Det er som om barndommens uskyldighed skinner igennem på albummet, styret af en voksen mands eftertænksomhed.

Smukkest står åbneren ‘Bad News’, som en slags sandhedstale til en ven: »Free beer and basement shows don’t mean you’ve made it. It’s what you do. Not who you were, or what you wear, or where you’ve been«. Ligesom den glimrende fortolkning af det gamle Lou Reed-nummer ‘Femme Fatale’, og pladens sidste nummer ‘One of These Days’, der handler om at få tingene gjort, inden det er for sent.

Som helhed bliver pladen en anelse kedelig i længden. Kinsella har en tendens til at frasere på samme måde i de fleste af pladens kun otte numre, hvilket til tider giver en monoton fornemmelse. Men enkelte steder glider sangene ind under huden og man kan i sandhed høre og forstå tankerne og følelserne bag.