John Cale
Walisiske John Cales musikalske cv har rundet de 40 år. Spændvidden i avantgardisten og den tidligere Velvet Underground-violinists musik er så bred, at vel kun David Bowie, som en af de tilbageværende store af ‘gamle’, afsøger samme territorier. Men hvor Bowie samtidig har langt flere hits i kufferten og derfor salgstal i millionklassen, er Cale som soloartist slet ikke nået så bredt ud og gør sig stadigvæk som lidt af en undergrundsfigur og en slags poppens sidste avangardist.
Den dobbelte liveplade ‘Circus Live’ fortæller egentlig meget godt hvorfor. Cale dyrker her det dronende og dvælende udtryk, der nærmest lukker om sig selv, og derfor bliver for de indviede. Flere af de bedste nærværende sange har Cale desuden enten ikke skrevet selv eller har fået hjælp til det med Velvet Underground-mesterværkerne ‘Venus in Furs’ og ‘Femme Fatal’ skrevet af Lou Reed i spidsen. På Cales plade ‘Hobosapiens’ fra 2003 viser han dog i glimt styrke, som sangene ‘Look Horizon’ og ‘Zen’ begge viser, og den søde groovy ‘Hanky Panky Nohow’ fra 1973’s ‘Paris 1919’ er også med på liverepetoiret.
Cale er gået sine helt egne veje. Det har naturligt nok også ført til producerrollen for blandt andre Patti Smith på ‘Horses’ og snarest for artrockerne Ambulance Ltd. Han twister, ryster og kaster rundt med genfortolkninger. Det understreger livepladen, hvor Cales glimrende band øjensynligt ganske legende let tilfører sangene nye soniske dimensioner. Men øjeblikkets livemagi lader sig her alligevel ikke rigtig indfange på plade, og ‘Cirkus Live’ giver derfor mest af alt mening som en ‘Best of Cale’ i nye live-versioner.
John Cale turnerer i øjeblikket med ‘Circus Live’ og ligger vejen forbi Rust i København d. 19. og 20. februar.