The Clientele – længe leve intimiteten

Poprevo kan fejre tre års fødselsdag som koncertarrangør og det blev gjort med maner, da The Clientele satte det musikalske lys i kagen med koncert på et godt fyldt Fabriken. Briterne har før gjort det rigtig godt til tidligere Poprevo-arrangementer, så derfor var forventningerne høje. Og inden da havde space-rockerne i The People’s Revolutionary choir spillet et flot sæt.

Heldigvis indfriede The Clientele forventningerne, for det var en smuk og nærværende koncert, der blev sat i gang af den forrygende ‘Since K Got Over Me’. Forsanger Alasdair MacLeans bløde stemme kælede for de flotte sange og ind imellem fik han korhjælp fra den skønne violinist Mel Draisey, mens resten af bandet bare var godt gammeldags velspillende. Der var også plads til små jokes og anekdoter, hvilket forstærkede indtrykket af et band med overskud og masser af spillelyst.

Undervejs blev der givet prøver på nye sange, og det lover godt for et kommende album, der lader til at forsætte i samme intime spor som de foregående med blide og vidunderlige popsange. Mere overraskende var det, at de denne aften af og til smed intimiteten over bord og lod balladerne glide over i guitarsoloer og støj. Det var med til at give koncerten en ekstra dimension, men smagte også lidt unødvendig lir og var ikke altid lige vellykket.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af