Yourcodenameis:Milo

Tredje album fra Newcastles Yourcodenameis:Milo har interessante øjeblikke, gode melodier og indeholder flere sing-a-long’er, men som helhed er udspillet med sin uinteressante emocore-fernis en mellemfornøjelse.

Yourcodenameis:Milo debuterede i 2005 med albummet ‘Ignoto’, udgav i 2006 sammenskudsgildet ‘Print Is Dead Vol 1’, hvor de blandt andet samarbejdede med Hot Club de Paris og Bloc Party, og er nu ude med studiealbum nummer to. Førstesinglen ‘Understand’ sætter i gang med et tordenskrald af en Black Sabbath-guitar, men symptomatisk for hele pladen glider nummeret hurtigt over i et popmodeleret refræn med alt for meget tralleri og ‘na-na-na’, og nummeret redes kun til dels, da den hårde guitar vender tilbage.

Flere numre går direkte i omkvædsbuksen og skal måske nok fungere til radioen (vi kipper med hatten), men forudsigeligheden skinner desværre igennem og dybden mangler – og selv om den Interpol’ske melodistøj, repetitionsguitaren og Sabbath-dyderne klæder mange numre, er de bedre i deres originale former. Her er de stoppet gennem en syng-med-programmeret pølsemaskine, tilsat en lys, nærmest bleg vokal og pudset af med en gang emo, som klæder de færreste.