The Late Parade -melankolsk himmelråben

The Late Parade rumsterer stadig rundt i hovedet og øregangene efter deres koncert. For der er et eller andet ved deres storladne og patos-fyldte univers, som ikke vil slippe igen, når det først har fået tag i én. Måske er det forsanger Rune Vigils spinkle falset-vokal, der ubevidst strammer grebet om én, eller Line Grønbechs på én gang florlette, forførende og kraftfulde trommer.

The Late Parade formår på særlig vis at flette modsætningerne i den spinkle og luftige indiepop sammen med det mørkere postrock-fundament, som musikken hviler på. Og selvom bandet præsenterede en håndfuld nye numre fra deres kommende album og havde dets producer Ebbe Frej med på lån, så var det dog stadig numrene fra sidste års selvbetitlede ep, der virkelig henrykkede, med ‘The Red Song’ som koncertens højdepunkt af melankolsk himmelråben.

Deres lyd råber netop på plads og rum, hvorfor Pavillion Junior gerne kunne have været udskiftet med det kirkerum, som deres ep blev indspillet i, for musikken syntes ofte ikke helt at komme til sin ret under badunerne. Også numrenes rækkefølge syntes at spænde lidt ben for hinanden, når det brølende betagende blev efterfulgt af mere famlende kompositioner, som koncertens afsluttende nummer, der desværre efterlod én med et spørgsmålstegn på læberne.