Ginger Ninja – stiløvelse gør næsten mester

Spændingen var stor, da Ginger Ninja vekslede store smil til dyb koncentration i et fyldt Pavilion Junior. Debutalbummet er stadig undervejs, men det unge band er unægtelig fremadstormende med en mindre regn af tilbud om pladekontrakter, legater, priser og festivaljob. Fra første anslag berettigede energiniveauet og kompetencen fra scenen da også hypen, men en følelse af musikalsk tomgang begyndte langsomt at indfinde sig.

Det er efterhånden over et par år siden, at en række engelske bands genopfandt den dansable rock med enten lidt punk eller rave i. Er Ginger Ninja blot et mere stuerent ekko af det eller bare et moderne rockband, hvor det er naturligt at snøre danseskoene og synge med på omkvædet? Svaret er både og. Ninjaerne har groft sagt to gear at spille i: Det første er partyrock-gearet med discotrommer og ‘syng med’-omkvæd. Det andet er adstadig dubrock med elektronisk lilletromme og lidt electrosyre fra synthen.

Ginger Ninja mangler stadig musikalsk personlighed. Eller bare lige den originale melodi eller det riff, der gør et nummer uundværligt. Tilbage står dog et ungt band, der er så velspillende og kompetent, at stiløvelse næsten gjorde mester denne varme eftermiddag.